Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/261

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


til Betingelse for de adelige Sædegaardes Skattefrihed, at de siden 1639 eller endnu længer tilbage kan bevises at have været det.

Skattefriheden skulde efter den oprindelige Regel alene tilkomme selve Hovedgaarden (jfr. Fr. 30 Decbr. 1679); men den udstraktes i Praxis til alle de Ejendomme, som engang var blevne skattefrie, og som vedblivende brugtes for Ejerens Regning, om de end ej beboedes af ham, saavelsom til de Gaarde, der laa som Underbrug under Sædegaarden (de saakaldte Avls- eller Ladegaarde), jfr. Kgbr. 20 Juni 1610, der sætter de Gaarde, hvorpaa Adelen «holdt Avl og daglig Folk», ved Siden af dem, paa hvilke den «holdt Hus». Endvidere opnaaede Adelen efterhaanden samme Frihed for de Herregaarden underlagte Ugedagstjenere, d. e. de Bønder, som boede paa dens Gods i samme eller det tilgrænsende Sogn, hvori Sædegaarden laa, og forrettede Arbejde ved denne (Kgbr. 20 Juni 1610, 25 Maj 1636 § 2, 28 Septbr. 1639 § 3, Priv. 18 Juli 1646 samt Priv. 1648 § 3 og 1649 § 8). Men denne Frihed ophævedes strax efter Suveræniteten (Fr. 25 April 1663, Ugebl. f. Lovk. I. S. 32–33).

For nye Skattepaalæg var Adelen ikke ubetinget fritagen; extraordinære Udredsler saasom Kroningsskat og Prinsesse-Udstyr paalagdes ogsaa den. Men dens Samtykke udfordredes dog til enhver ny Skat, indtil den norske Adel ved Revers af 19 Juli 1646 frivillig opgav sin Selvbeskatningsret og forpligtede sig til bestandig i Fremtiden, naar den derom anmodedes, at bevilge Kronen, hvad den danske Adel maatte paatage sig udrede. For de indirekte Skatter havde den norske Adel ingen almindelig Fritagelse; ved Kgbr. 25 Maj 1636 § 3 og 28 Septbr. 1639 blev den befriet for Sagtiende og Sagskat af de Sagbrug, der stod paa dens egne Sædegaarde og dreves af den selv; men af sine øvrige Sagbrug maatte den betale disse Afgifter. Fr. 30 Januar 1664 gjør derimod ingen Undtagelse for Adelen med Hensyn til den ved samme indførte nye Sagskat. – For Tiendepligt var Adelen befriet ved Chr. III. Kirkeordinans 1537 fol. 58, Chr. IV. Kirkeord. 1607 fol. 46, der dog formaner Adelen