Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/257

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


Indl. 17 og M. L. VII. 55 om nedlagte Gaarde i Almindelighed, nemlig at Grundens Ejer fremdeles har at sørge derfor.

Fra Midten af det 16de Aarhundrede udgaves igjen en Række af Anordninger, sigtende til at befordre nedlagte Jordbrugs Optagelse og udyrket Marks Oprydning. Ved Kongebrev af 31 Januar 1540 paalagdes det Lensherren i Trondhjem at drage Omsorg for, at de Ødegaarde, som Nogen maatte have liggende til sine Gaarde, og som kunde undværes derfra, maatte blive optagne og bebyggede, saaledes at Landskylden kom rette Ejer tilgode, – og ved et andet Kongebrev af s. D. blev det tilladt Enhver, som vilde, at optage og bebygge de Kronen og Stiftet tilhørende Ødegaarde i Trondhjems Len til Ejendom for sig og Arvinger, mod deraf at svare Leding som andre jordbrugende Bønder (Paus S. 298–9). Jfr. Kongebreve af 19 Febr. 1559 og 23 Aug. 1573 samt Dipl. Norv. II. No. 1135 og 1144. – Ved de bergenske Artikler af 1557 Art. 3 bestemtes, at den, som optog en Ødegaard, skulde beholde den fri for Landskyld og Leding i 3 Aar, og efter hans Død, hvis han efterlod sig Enke og voxne Barn, disse være fortrinsberettigede til at erholde den bygslet efter ham, jfr. Reces 15 Septbr. 1578 Art 8 og 7 oktbr. 1578 Art. 10, Chr. IV. L. VI. 51. – Ved Recessen af 22 Juni, stadfæstet af Kongen 12 oktbr. 1565, Art. 7 og 8 bestemtes, at, naar Nogen vilde optage en Ødegaard, der laa som Underbrug under en anden Gaard, skulde det først ved lovligt Skjøn undersøges, hvorvidt Ødegaarden kunde bestaa som selvstændig Gaard, samt hvorvidt den kunde skilles fra Hovedgaarden uden dennes Skade; i modsat Fald maatte Ødegaarden ikke fraskilles den. Vilde nogen Lodejer i en Gaard oprydde nogen Plads i dens Udmark, eller optage nogen under samme henlagt Ødegaard, skulde han være berettiget til at beholde samme sin Livstid, uden at hans Medejere, om de end ejede større Part i Jorden end han (jfr. Reces 1539 Art. 19), skulde have Magt til at fordrive ham; og efter hans Død skulde hans Børn være fortrinsberettigede til at faa den bygslet. Optog Nogen en Ødegaard under en Gaard, hvori han ingen Part ejede, skulde Ejeren ikke være berettiget til at fratage ham den,