Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/247

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

lod bruge for egen Regning; men dette var da alene at betragte som en Følge af Brugerens personlige Stilling.

Med Hensyn til Kirkens Gods, hvilket ligeledes dels var henlagt umiddelbart til de kirkelige Funktionærers personlige Brug, dels gjordes frugtbringende ved Bortbygsling, var det i den katolske Tid stadig Gejstlighedens Paastand, at det skulde betragtes som Guds egen Ejendom og følgelig under ingen Omstændighed røres af verdslig Haand. Et Spor af den samme Opfatning er Bestemmelsen i F. L. XIV. 3: at Kirken aldrig skal tabe sin Ejendom ved nogen Præskription, medens den omvendt selv vinder Ejendom ved 30 Aars Hævd, – hvilken Bestemmelse er hentet fra Gratians Dekret, men ikke gjenfindes i nogen af vore øvrige Love. Kirkens Paastand om Ledingsfrihed for sit Gods og denne Paastands delvise Indrømmelse ved Konkordatet til Tunsberg af 1277 Art 11 og Haakon Magnussøns Retterbøder af 1308–9 og 1311 er tidligere omhandlet.

Efter Reformationen blev den Del af Kirkegodset, som Kirken beholdt tilbage, – forsaavidt det ikke var henlagt som Embedsgaarde til Præsternes eget Brug, – dels henlagt til Gejstlighedens Underholdning (Mensalgodset), og gjort frugtbringende gjennem Bortbygsling af vedkommende Beneficarius selv, dels henlagt til Kirkens Fornødenheder; om dette sidste bestemte Recessen af 1539 Art 12 og 13, at Kirkens Ombudsmand skulde bortbygsle det, og med Sognepræstens Vidende anvende Indkomsterne til Kirkens Fornødenheder, og for Overskuddet gjøre Regnskab for Provsten (jfr. Chr. Hvitfeldts Anordning for Stavangers Stift 18 Januar 1544, Krags Hist. II. S. 382). Man finder imidlertid, at de kongelige ombudsmænd har bortbygslet Kirkegodset og taget Bygselpengene til Indtægt for Kongen, medens Kirkeværgen har oppebaaret Landskylden for Kirkens Regning, se Reces 1578 Art. 2, Herredagsdom af 18 Juli 1599 og Chr. IV. L. VI. 1. – Ved Statholder Paal Hvitfeldts Lensbrev af 27 Februar 1574 Art. 8–12, jfr. Kgbr. 22 Februar 1576, blev det bestemt, at der skulde ansættes 3 Stiftskrivere, der skulde føre Tilsyn med Kirkernes Indkomster og høre deres Regnskaber, samt istandbringe rigtige Jordebøger over alt det