Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/246

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


I Lenstiden var naturligvis Krongodset overdraget Lensherrerne paa samme Maade som Kronens øvrige Indtægtskilder i Lenet, overensstemmende med Lensbrevenes forskjellige Indhold. I Regelen skulde Indfæstningssummerne af Bygselgodset tilfalde Kongen selv (jfr. Kgbr. 25 og 27 Febr. 1574), om ogsaa Lenet var bortsat paa Afgift. – Lensherrerne ansaa sig altid berettigede til at tage de Gaarde, som de ønskede, i Brug for sin egen Regning ligesom det næsten faldt af sig selv, at der blev indrømmet deres Fogeder i Landdistrikterne en Gaard til Brug, jfr. Reces 15 Septbr. 1578 Art 9. – Denne Anvendelse af Krongodset til at skaffe Embedsmændene i Landdistrikterne Boliger blev videre gjennemført ved Fr. 15 Marts 1633 Art. 6 og 24 Oktbr 1634 Art. 5, hvoraf den første bestemte, at der skulde udlægges til Fogderne faste Embedsgaarde til afgiftsfri Benyttelse mod at holde Gaarden vedlige, – og den anden, at ogsaa Sorenskriverne skulde bevilges en Gaard paa 2 Skippund Tunge til afgiftsfri Brug, saaledes at Almuen skulde betale Landskylden deraf. I Virkeligheden kom imidlertid denne Foranstaltning kun paa de færreste Steder til Udførelse. – Da man efter Suverænitetens Indførelse vilde give den norske Landmilits en fast Organisation, blev det ved kgl. Befaling af 28 April 1663 bestemt, at der af Kronens Gods skulde udlægges tilsammen 1300 Gaarde til Kvarterer for Officerer og Menige af Kavalleriet og Officererne af Infanteriet (jfr. Bef. 13 Juni 1664); disse Gaarde blev imidlertid ikke overladte vedkommende Krigsmænd til Brug, men alene anviste dem til Beboelse (jfr. Fr. 30 April 1692 §33). Men allerede i første Halvdel af det følgende Aarhundrede blev Indretningen atter afskaffet.

At Kronens Gods som saadant har haft nogen Fritagelse for de almindelige offentlige Byrder, sees aldrig. Derimod forstaar det sig, at der, efter at Ledingen var bleven til en staaende Skat, ikke kunde være Tale om at erlægge nogen saadan af det Jordegods, som Kongen umiddelbart lod bruge for sin egen Regning. Lige saa lidt svarede vistnok Lensherrerne nogen Skat af det Krongods, som de brugte eller