Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/245

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


7). Krongodset fulgte naturligvis Tronarven, og var i den ældste Tid udentvivl Kongernes fornemste Indtægtskilde. Det blev dels drevet som Kongsgaarde umiddelbart for Kongens Regning ved hans Aarmænd eller Fogeder, dels bortbygslet mod Landskyld paa sædvanlig Maade, dels henlagt som Veitslejord til Lændermeendenes, Lagmændenes og de haandgangne Mænds Lønning. – Kongen var efter en under Kong Sigurd Jorsalfarer, foranlediget ved Processen med Sigurd Hranessøn, given Bestemmelse uberettiget til at disponere over Kronens Ejendom ved Gaver eller Forleninger længere end for sin Regjeringstid, saa at de af Eftermanden altid kunde tilbagekaldes[1]. Mageskiftede derimod Kongen noget af Krongodset eller solgte det, blev Handelen gyldig, og, hvis Kongen for Salgssummen kjøbte andet Jordegods, blev dette betragtet som Kronens, ikke som Kongens private Ejendom. – Med Hensyn til Odelsretten bestemte alle Lovene (G. L. 270, F. L. XII. 4 og M. L. VI. 2), at Jord, som var skjænket af Kongen, umiddelbart blev Modtagerens Odel; dette kunde imidlertid efter det nys Anførte ikke faa Anvendelse uden paa Kongens private Gods. Iøvrigt synes F. L XII. 4 at ville have Kongen stillet aldeles udenfor Odelsrettens Regler, idet han «hverken skulde bydes eller selv byde nogen Jord». Men ifølge G. L. 271 og M. L. VI. 6 gjaldt i denne Henseende ingen Forskjel: Kongen skulde bydes og byde Jord ligesom Andre, og Præskriptionstiden var i begge Tilfælde 3 Kongers Regjeringstid (jfr. ovf. S. 176). – At ulovligt Aavirke paa Kongens Ejendom medførte forhøjede Bøder (G. L. 91; F. L. XIII. 15 og 16; M. L. VII. 20 og 21), var en ligefrem Følge af Ejerens højere personlige Ret, ligesom ogsaa, at Kongen raadede for Bygselen, naar han ejede lige Lod i Jorden med en Privatmand (Fr. 7 Aug. 1514 Art. 2, Paus S. 282; Reces 1539 Art. 19 og Rec. 1557 Art 1, Chr. IV. L. VI. 1, jfr. Lovb. 3–14–2). Dette gjaldt saaledes ligesaavel for Kongens private, som for Kronens Gods.

  1. Sigurd Hranesøns Proces, Storms Udg. S. 19. Jfr. Dipl. Norv. I. No. 308.