at benytte alle Vandfald og Vasdrag. Ligeledes erholdt ethvert Bergværk en vis Cirkumferens anvist, inden hvilken det skulde være eneberettiget til at drive Bergværksdrift og erholde Forsyning med Skovprodukter, og hvis Beboere var forpligtede til at levere Kul og Ved samt forrette Kjørsler m. v. til Værket for billig Betaling. Inden Cirkumferensen maatte ingen Sagbrug drives; men Skovens skulde alene benyttes for Værkets Drift. Dette Baand paa Skovene blev vel igjen hævet ved Reskr. 6 Septbr. 1688 § 2; men alligevel erholdt flere Værker siden speciel Stadfæstelse paa sine ældre Rettigheder. Bergværksejerens Eneret til Bergværksdrift inden Cirkumferensen blev derimod snart igjen ophævet.
Af alle Bergværker skulde der svares Tiende til Kongen af det udvundne Produkt, saavelsom Told ved dets Udførsel af Riget. Herfor erholdt dog ny optagne Værker i Regelen midlertidig Fritagelse.
Inden Grevskaberne gjaldt den frie Ret til Bergværksdrift ikke. Her var Bergregalet ved en saakaldet Specialforlening overdraget til Greverne, hvilke saaledes sammesteds var eneberettigede til al Bergværksdrift (Grevernes Priv. 25 Maj 1671 § 15) – Endvidere ansaaes Driften paa ædle Metaller udelukkende forbeholdt Kronen lige til Fr. 29 Decbr. 1783.
Blandt de forskjellige Klasser af Ejendomme, der var særskilte Retsregler undergivne, er Almenningerne og Adelens Jordegods saa godt som de eneste, hvorom der er noget Væsenligt at bemærke. Om Kronens og Kirkens Ejendomme er tidligere handlet i en anden Forbindelse; i privatretlig Henseende var deles Stilling ikke meget forskjellig fra de øvriges.
Lovene skjelner mellem Kronens og Kongens private Gods; det sidste gik i Arv efter det almindelige Arvetal og var i det hele underkastet de almindelige Regler (M. L. II.
