Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/243

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


det hed, erklæret for fri, idet hvemsomhelst blev givet Tilladelse til at optage og bruge de Ertsgruber, han maatte finde. Hermed var imidlertid ikke Bergregalet opgivet; Grundejeren som saadan erholdt fremdeles ingen større Ret end tilforn; men Staten overdrog paa Forhaand sin Ret til hvem, som vilde, saa at Finderen ikke mere skulde behøve at ansøge om nogen særskilt Bevilling. Herfra undtages imidlertid Sandsver, «som det sammesteds privilegerede Kompagni alene vedkommer«, og hvor Kongsberg Sølvværk nylig var bleven anlagt (opdaget 1623; Privilegier 19 Marts 1627, jfr. Bevilling af 15 Oktbr. s. A.). Under 29 Marts 1644 udfærdigedes derefter en foreløbig Anordning om fri Skjærpning og Muthung af Metalanvisninger, hvorhos der ved Reskr. 17 Juli 1646 blev paalagt Berghauptmændene at udarbejde en ny Bergordning efter tydsk Mønster (Samll. t. n. F. Sp. Hist. IV. S. 6); men denne kom ikke istand, hvorimod man alene i 1647 optrykte Bergordningen af 1539 med nogle Redaktionsforandringer. – Endelig blev Sagen ordnet ved Bergordinansen af 23 Juni 1683, hvortil slutter sig Interimsprivilegier af 25 Aug. 1687. Her gives ikke alene Enhver, som vil, Frihed til at skjærpe efter Metaller eller Ertser, og Ret til at erholde Muthung paa de fundne Anvisninger; men det paalægges derhos under streng Straf Enhver, som maatte have Kundskab om nogen Metalanvisning, at aabenbare det for Ober-Bergamtet. Finderen gives Tilsagn om Finderløn, for saa vidt han ikke selv vilde drive den fundne Anvisning eller afhænde den til Andre, samt forskjellige andre Begunstigelser. Den, der havde taget Muthung paa en Anvisning, skulde inden en vis Tid paabegynde Driften og stadig fortsætte denne, under sin Rets Fortabelse, samt holde sig Ober-Bergamtets Anordninger efterrettelig. Videre indeholdes Bestemmelser om Participanternes indbyrdes Forhold og deres Forhold til Arbejderne; hvorimod Forholdet til Grundejeren, for saa vidt denne ikke selv er Finder, aldeles ikke er behandlet. – Bergværkerne tillagdes derhos udstrakte Friheder og Privilegier. De skulde i visse Aar nyde Afgiftsfrihed; de fik Tilladelse til at hente sin Forsyning af Træmaterialier fra de offentlige skove og fortrinlig Ret til