Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/242

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


i Dronning Margretes instrux af 1397 for Erik af Pommern ved hans Regjerings-Tiltrædelse i Norge omtales det som Kronens udelukkende Ret «at bygge Malme», og paa det ældste Bergværk, som nævnes i Norge, nemlig Kobberværket i Sandsver 1490, meddeltes kongelig Forlening «paa Vilkaar som ved andre Malmbjerge sædvanligt» (Budstikken VI. S. 630). I et Brev af 1528 (Dipl. Norv. II. No. 1088) nævnes 3 Bergværker, som dreves for kongelig Regning, nemlig Agersberg (Bærums Jærnværk, som dengang laa i Maridalen), Egersberg (Hassel eller maaske Eidsfos Jærnværk) og Sundsberg Kobberværk (i Silgjord, jfr. Kgbr. 14 Juni 1524). Omtrent ved samme Tid havde man begyndt ved indforskrevne sachsiske Bergfolk at drive det sølvholdige Bly- og Kobberværk Golmsberg (Guldnes) i Silgjord, og Moiseberg eller Omdals Kobberværk i Mo, ligesom der ogsaa var smeltehytter og Stangjærnshammere i Gang ved Skien (jfr. Instr. for Lensbefalingsmanden paa Agershus af 17 Marts 1545 Art. 5 og Kgbr. 26 Juni 1558). – Statens Bergværksdrift for egen Regning viste sig imidlertid snart ikke at lønne sig, og Kongerne var derfor ingenlunde utilbøjelige til at overdrage sin Ret til Private; men Principet: at Bergværksdriften var et Regale, blev imidlertid altid fastholdt, og Grundejeren fik saaledes intet forud for enhver Anden. Allerede den ældste Bergordning af 9 Juni 1539 giver enhver Finder Tilsagn om at erholde Muthung og et Grubefeldt sig tilmaalt af den ansatte Bergmester, samt indrømmer Bergværkerne Ret til Hugst i de kongelige Skove og andre Friheder; med Hensyn til selve Driften henviser den til de sachsiske Bergværkslove og Kutymer. Regjeringen vedblev imidlertid fremdeles ved Siden heraf at drive Bergværksdrift for egen Regning, men stadig med Tab, indtil endelig Kristian den 4de ved Reskript til Statholderen af 24 September 1623 erklærede, at han ikke længere vilde gjøre nogen Bekostning paa Bergværkerne, men lade dem bortsætte til hvem som helst mod en vis aarlig Afgift, hvilket ogsaa det følgende Aar skede. (Jfr. Samll. t. n. F. Sp. Hist. III. S. 3 fgg.).

Ved Fr. 29 Juli 1632, jfr. Fr. 24 Febr. 1636 og Reces 1643, 2–26 og 3–31, blev endelig Bergværksdriften, som