Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/240

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Kgbr. 22 Juni 1610, jfr. 3 Septbr. 1613, og tilsidst blev det ved Kgbr. 15 Aug. 1616 atter strengelig forbudt Enhver at have og bruge nogen Seg, med mindre han havde Odelsgrund og Rettighed at sætte Damstok paa, og selv kunde skaffe sig Sagtømmer fra egne Skove. I Forbindelse hermed blev der i hvert Len, efter nøjagtige Undersøgelser af Fogden og 12 Lagrettesmænd, istandbragt Fortegnelser over samtlige Sagbrug med Angivelse af, paa hvis Grund de stod, og fra hvilke Skove de erholdt sin Tømmrforsyning. Alligevel blev ved Kgbr. 24 Septbr. 1618, jfr. 26 Decbr. s. A., Lensbefalingsmændene bemyndigede til at lade endel af de paa Kronens og Kirkens Gods ulovligen opførte Sage, der i Henhold til de tidligere Kongebreve skulde været afskaffede, blive staaende mod en passende aarlig Afgift til Kronen; dog forbeholdt Kongen sig selv udelukkende Buskerud og Bragernæs Fogderier saa at sammesteds ingen flere Sage maatte tilstedes, og heller ikke Tømmer i Skovene hugges, imod de tidligere Forbud.

Uagtet saaledes fremdeles ingen Indskrænkning var gjort i Adgangen til at anlægge og drive Sagbrug, forsaavidt man havde den fornødne Raadighed over Grunden og Vandfaldet, synes det dog, at man, efter at de nysnævnte Fortegnelser af 1616 var istandbragte, har almindelig betragtet de derpaa anførte Sagbrug som de eneste lovlige, saaledes at andre ikke matte anlægges uden efter kongelig Bevilling, hvilket ligefrem forudsættes i Fr. 28 Juni 1632 Art. 4 og Reces 1643, 3–40; jfr. Norske Samll. I. S. 119. Men Kontrollen hermed har sandsynligvis ikke været streng, og Bevilling har vistnok uden Vanskelighed været at erholde (jfr. Fr. om Sagbrugene ved Bergen af 28 Jan. 1682). – Efter Betænkning af en til at undersøge Skov- og Sagbrugsvæsenets Tilstand nedsat Kommission blev der imidlertid ved Reskr. 6 Septbr. 1688 udfærdiget specielle Designationer over, hvilke Sagbrug der skulde tillades at blive bestaaende i hvert Amt søndenfjelds. Man fulgte herved den Regel, at alle de Sage, der havde været holdte i stadig Drift idetmindste siden 1658, og altsaa havde 30 Aars Hævd, selv om de ingen Bevilling havde, og ligesaa alle efter dette Aar med Hjemmel af Kon-