Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/233

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


Værendes Arving. Endvidere bestemte Frostatingsloven, at, hvis nogen af Samejerne fremfor de øvrige havde forbedret Jorden, skulde ham til Vederlag herfor udlægges Jord, dog ikke til Ejendom, men som brugeligt Pant (til forsölu[1]). – Den nyere Landslov har i det hele fulgt Gulatingsloven, men med den Forandring, at der indengjerdes skal maales med Stang, med mindre Maaling med snor tykkes bedre, og kun udengjerdes skiftes efter Øjemaal.

Lovene forudsætter kjendelig, at alle Lodderne skal være lige store, da jo ellers Lodkastning maatte være uanvendelig. Ejede de forskjellige Medejere ikke lige meget i Jorden, var der vel ingen anden Udvej, end at samtlige Andele reduceredes til ens Benævning (hvorved rimeligvis Landskylden afgav Generalnævneren), og at derefter hver af Samejerne erholdt forholdsvis saa mange flere Lodder, som han ejede større Part i Jorden, f. Ex., naar en Jord, hvori A ejede 3 Lodder, B 5 Lodder og C 7 Lodder, skulde udskiftes, deltes Jorden i 15 lige Dele, hvoraf A fik 3, B 5 og C 7. Denne Fremgangsmaade, der ogsaa antydes ved Udtrykket: hluti skal í skaut bera svá marga, sem þeir eigu (hluti) í jørðu til, maatte vistnok lede til, at hver kunde komme til at faa sin Lod spredt om paa forskjellige Steder; men egentlig var Loddernes Samling heller ingen Nødvendighed. Udskiftningens Øjemed var alene at skaffe den Enkelte sit med fuld Ejendomsret, og kun, «hvis ikke andet tykkes rettere», vil Loven derhos, at der skal skiftes i saa store Stykker som muligt. Ved disse Skifter blev saaledes vistnok ofte alene et fuldkomment Fællesskab forvandlet til et ufuldkomment, kun med den Begrænsning, at man stræbte at gjøre de enkelte Stykker saa store som muligt.

Samejerne betragtedes, saalænge Jorden ikke var udskiftet, ligeoverfor Fremmede for saa vidt som en Enhed, at der i Tilfælde af ulovligt Aavirke paa Ejendommeu kuu svaredes Bøder engang, hvilke beregnedes efter den fornemste Samejers Stand, og deltes mellem samtlige Ejere i

  1. En slíkt sem aðrirtveggja hafa bœtt jørð, ok menn meta til, standi fyrir jørðu þess ok sé at forsølumáli, sem menn vilja sverja um.