Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/232

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

hængen klart, at de angaar Udskiftning af Jordfællesskab i Almindelighed, hvilket navnlig fremgaar af Artiklernes Plads i Gulatingsloven (jfr. M. L. VII. 22), og Udtrykket óðalsskipti maa, hvis Odel ikke blot er brugt i sin almindelige Betydning Ejendom (jfr. Modsætningen til hafnskipti i F. L.), forklares derved, at Tilfældet nærmest er forudsat at ville opstaa, naar der indtræder en ny Interessent ved Arv, jfr. Udtrykket i M. L.: eptir því som hlotin eru.

Regelen var, at enhver Samejer kunde kræve Udskiftning. Var alle enige, kunde de skifte, som de vilde; i modsat Fald skulde Skiftet foretages af skjellige Mænd, opnævnte til Tinge. Efter Gulatingsloven skulde den, som krævede Skiftet, stevne de øvrige med passende Varsel til Aastedet, naar Jorden var aaben (ufrossen) og usaaet. Var nogen Medejer udenlands, skulde han have 12 Maaneders Varsel til Udskiftningen; mødte han da ikke, skulde hans Arving stevnes. Udeblev nogen Medejer, gik skiftet ligefuldt for sig. I Tilfælde af Tvist om Skiftemaaden, gjaldt deres Stemme, som vilde have skiftet foretaget i det største Omfang, i Stykker paa hele eller halve Gaarde. Delingen skulde ske efter Øjemaal, med mindre Maaling med snor (álburðr, Rebning) tyktes bedre. Efter at Delene var afsatte, skulde der kastes Lod mellem Samejerne, om hvem hver enkelt Del skulde tilfalde. Enhver af Samejerne havde Ret til, hvis han formente, at Delingen havde været urigtig, at kræve ny Maaling med Snor inden 3 Aar, og den ældre Udskiftning i Overensstemmelse hermed berigtiget, men dog saaledes, at hver beholdt den Lod, ham fra først af var tilfalden. Grænserne for de enkelte Lodder skulde betegnes med 3 nedgravne Stene[1], og det foregaaede Skifte forkyndes til Tinge. – Efter Frostatingsloven skulde Odelsskifte foregaa om Høsten; Varselet var som sædvanlig 5 Dage, hvis alle Ejere var inden Fylket, 1 Maaned inden Lagdømmet, 2 Maaneder udenfor Lagdømmet men inden Riget, og 12 Maaneder udenrigs; derimod tales intet om nogen fornyet Indstevning af den udenrigs

  1. Lýrittar – Vidnestene, som de endnu kaldes i Udskiftningsl. 12 Oktober 1857 § 18 g. Jfr. Dipl. Norv. II. No. 561 og VI. No. 729.