Forudsætning, at Jorden ligger i Fællesskab, og saaledes netop ved sin almene Udtryksmaade vidner om, at Fællesskab, praktisk talt, var den eneste Form, hvorunder Jordejendom i Almindelighed forekom. Det var saaledes forbudt at holde flere Kreaturer paa en Gaard om Sommeren, end der kunde fremfødes af dens egen Avling om Vinteren. Naar to Maaneder var forløbne af Sommeren (midt i Juni), skulde Kvæget drives fra Hjemhagen til Sæters, og maatte ikke drives hjem igjen før Tvimaaned (Midten af September) – alt under Straf af Bøder (G. L. 81[1]; M. L. VII. 40, Chr. IV. L. 38, Kilde til Lovb. 3–12–12). – Om Gjerdepligten er ovenfor talt: Ifølge F. L. XIII. 18 og 19 kunde Ingen formene den Anden at havne i uskiftet Hage, og selv om den var skiftet, var Medejerne dog ikke pligtige at holde Gjerde; kun hvis Hyrde fulgte med Kvæget, medførte det Ansvar, hvis han lod det komme ind paa den Andens Part. Efter G. L. 82 jfr. 84 og M. L. VII. 29 jfr. 31 og 41 kunde derimod den ene Ejer fordre Gjerde af den anden i Hjemhagen, og i Tilfælde af Forsømmelse indsætte hans Fæ; hvorimod saadant Ansvar ikke fandt Sted i Sætermarkerne.
Havde den ene Ejer faaet høstet sin Ager før den anden, maatte han ikke slippe sine Kreaturer der, før ogsaa den i anden havde høstet sin. Denne maatte imidlertid heller ikke slippe sine Kreaturer ud paa sin Ager, førend Græsset paa denne havde naaet samme Højde som paa den først afhøstede. Vilde nogen ellers lade sit Kvæg græsse paa Stubben, skulde
- ↑ Ef menn tveir búa á einum bœ, þá skal hvárrtveggja þeirra hafa eigi fleira búfé um sumar, en hann má fœða um vetrinn ok vinna ekki á annarra manna jørð til. En ef hann hefir fleira í haga, þá skal hann gjalda grasráns-baug ok landsdrótni landnám, en hinum grasverð, er á. Gøtur allar ok garðahlið skulu vera sem verit hafa at fornu. Ef menn búa í grend saman, þá skal fara or húsa haga, er tveir mánaðr eru af sumri, nema þeim þykkir øllum annat sannari. Nú sitr einhverr lengr niðri, þá skal hann fyrirbjóða hanum þarsetu; nú sitr hann kyrr at hváru, þá skal hann stefna hánum þing fyrir rán ok þarsetu; … Slíkt liggr við, er hann ferr ofan fyrir tvímánað. Há eigu menn of haustum; þá skal engi fyrir øðrum beita; en sá er beitir gjaldi grasráns-baug.
