i den nyere Landslov, ingen Forandring af Grænsen; det var altid den gamle Midtstrømslinje, saaledes som den var, «da Elven randt ret fra gammel Tid», altsaa maalt efter Dybet, der skulde vedblive at danne Grænsen: den Ejer erhvervede Elven, som ejede den Jord, hvorpaa den brød sig ind, og den anden beholdt det forladte Elveleje indtil Midtstrømslinjen. – Efter Frostatingsloven synes derimod Forandringer af Elvelejet altid at have medført en ny Grænse, idet Regelen var, at Midtstrømslinjen skulde maales ovenpaa Vandet i lige Afstand fra det grønne Græs paa begge Bredder. Med Hensyn til Ejendomsretten til Holmer eller Banker, som opstod i Elven, indeholder F. L. XIII. 9 endel dunkle Bestemmelser, ligesom ogsaa Texten tildels er forvansket[1]. Meningen synes at være den, at, hvis Øen ikke var dannet af noget løsrevet Stykke («hel Torv») fra) nogen af Bredderne, skulde Ejendomsretten til Øen bestemmes ligefrem efter Midtstrømslinjen, dog saaledes, at, hvis der voxte Græs paa Øen, tilhørte den hele Ø den, paa hvis Lod Græsset faldt; var derimod Øen dannet af et fra nogen af Bredderne løsrevet Stykke, beholdt dennes Ejer i ethvert Fald Øen. Men i begge Tilfælde skulde en ny Grænselinje opdrages ved Maaling fra Græsset paa Øen tvert over til den modsatte Bred, uden Hensyn til foregaaende Maalinger.
- ↑ Hverr skal eiga vatn ok veiðistøð fyrir jørð sína, nema með løgum sé frá komit. En ef á fellir jørð manns, þá skal mæla frá grœnu grasi af hvárutveggja landi eða her bunni hitsku (?) ok brjóta í miðju í sundr; hafi þat hvárrtveggja er þá hlýtr. En ef eigi hefir á brotit, ok er fasta land eða berg hvárntveggja veg, þá skal mæla frá grœnu grasi ok heilli torfu. En ef eyrr gerist í miðri á eða nærmeir øðrutveggja landi, eða er hólmr í, ok hefir þó af hvárgu landi heila torfu slitit, ok stendr þar í gras eða her bua (?), ok kemr þat á annars hlut en á annars eigi, þá skal sá eiga, er þat gras hlýtr; mæla þaðan á hins hluta, er ána á við hann, nema lita hinu, er áðr rann taumburðr til. … En ef heila torfu hefir af annarstveggja landi slitit, ok er þar gras á, þá má frá grasi mæling hefja. En um þær ár allar, er eigi eru flotrennar, þá skal þar gerða yfir ef vill, ok á hann jørð báðum megin til. En ef þeir, er fyrir ofan sitja, segja, at eigi var svá gert um daga Ólafs hins helga, þá fari þeir til ok festi løg fyrir, ok leggi fimtarstefnu, ok njóti sá vitnis síns er gerði.
