Om Samejeres indbyrdes Retsforhold indeholder vore ældre Love kun faa Bestemmelser udenfor Jordfællesskabet, om hvilket nedenfor særskilt skal handles (§ 35). – G. L. 48 (Hkb. 124) bestemte, at hvor den ene Medejer uden de andres Minde solgte den fælles Ting, skulde der kastes Lod om, hvem der skulde raade; hvis Loddet traf Sælgeren, blev Handelen staaende, men traf det nogen af Medejerne, kunde den omstødes[1]. At heri udtales et for Interessentskabsforhold i Almindelighed gjældende Princip, fremgaar af Kap. 51, der foreskriver samme Afgjørelsesmaade, hvor den ene af Brødrene uden de andres Samtykke har bortfæstet sin Syster; imidlertid synes Forudsætningen herved at maatte have været, at Interessenterne hver ejede lige store Andele; i modsat Fald maatte vel den, som ejede en større Part, tildeles forholdsvis flere Lodder. At Majoriteten i Tvisttilfælde har haft den afgjørende Stemme, antydes intetsteds; men Lodkastning har vistnok altid været det afgjørende, saaledes at der har været lige saa mange Lodder som interesserede (og ligeberettigede) Personer; jfr. G. L. 87[2]. – Ved M. L. VIII. 18, Chr. IV. L. ibid. (Kilden til Lovb. 5–3–51) bestemtes, at enhver Medejer kunde kræve Deling, hvis Tingen lod sig dele uden Skade; i modsat Fald skulde der kastes Lod om, hvem der skulde udløse den anden. Den, som Loddet traf, skulde da udløse de andre efter 6 skjønsomme Mænds Vurdering, eller ogsaa sælge Tingen til hvem, han vilde, og betale de øvrige deres Part af Kjøbesummen. Vilde nogen Medejer sælge sin Part, havde de øvrige Forkjøbsret. – Ifølge B. L. VI. 5 skulde Enhver, som vilde sælge sit Hus i Byen, først byde det til Kongen og dernæst til dem, som havde fælles Gaardsled med ham, hvilken Bestemmelse blev ophævet ved Kgbr. 7 Marts 1558 for Bergen. –
- ↑ Nú eigu tveir menn eða fleiri einn grip saman, þá selr einn ok spyrr eigi hina at, er með hánum eigu; nú vilja þeir rjúfa kaup þat, er með hánum eigu, þá skal hluta, hverr ráða skal; en ef sa hlýtr at ráða, er seldi, þá skal halda; en ef hinir hljóta, er rjúfa vilja, þá skulu þeir rjúfa á fyrsta mánaði, er þeir verða varir við.
- ↑ Jfr. Sigurd Hranessøns Proces, Storms Udg. S. 19.
