men alene som Gjenstand for en kontraktmæssig Overenskomst mellem Folket og Kongen som sideordnede Parter. Kun de engere Samfundskredses (Heredets eller Fylkets) Interesser ansaaes for umiddelbart at vedkomme de enkelte Medlemmer.
Af lovbestemte Indskrænkninger i Ejendomsretten kan først mærkes den almindelige Frihed til at jage og fiske og følgelig ogsaa til at betræde anden Mands Grund (se § 38). Denne Ret maa dog alene betragtes som en i de lokale Forhold grundet uskyldig Nyttesret, betinget af at ingen Skade gjøres. – Nogen almindelig Ret til at kræve Vej afstaaet over anden Mands Grund opstiller de gamle Love ikke, men paabyder alene Vedligeholdelse af de allerede fra gammel Tid værende Veje, Broer og Færgesteder (se § 34). – En virkelig Raadighed over fremmed Ejendom indrømmer derimod F. L. XIII. 7, der tillader at gjøre Gildre i fremmed Skov efter Ulv, Ræv og Oter; hvilken Tilladelse derimod ikke gives i G. L. 93 eller M. L. VII. 58. – Endvidere Retten til i Fisketiden at landdrage og lægge Fangsten paa anden Mands Grund (F. L. XV. 5, M. L. VII. 49, Chr. IV. 45 jfr. Lovb. 5–11–16) samt at føre funden Hval til fremmed Strand og afspække den der (G. L. 149, F. L. XIV. 10, M. L. VII. 64, Chr. IV. L. 61, jfr. Lovb. 5–12–1 til 13). – Fremdeles tillod F. L. XIII. 10 vejfarende Mand at tage anden Mands Baad for at sætte over, men ikke for at fare op eller ned ad Elven, samt at hugge i anden Mands Skov det fornødne til at istandsætte sit Kjøretøj eller Fartøj samt til at gjøre Ild med. Men den første Beføjelse er bortfalden, sandsynligvis som Følge af Færge-Indretningers Anordning ved M. L. VII. 47; de øvrige er optagne i M. L. VII. 22, Chr. IV. L. 20, og B. L IX. 10 jfr. Lovb 6–17–27.
Nogen almindelig Forpligtelse til at afgive sin Ejendom, naar det offentlige Behov kræver det, findes ikke udtalt i de gamle Love. Imidlertid er der gjort en vigtig Anvendelse heraf i Pligten for Enhver til at afgive Grund til Ledingsskibets Opsætning samt taale, at der i hans Skov tages Materialier til Kirkes eller Ledingsskibs Bygning (G. L. 305 og 306, F. L. VII. 26, M. L. III. 2), saavelsom at finde sig i, at Ledingsfolket, naar det kommer i Mangel paa Pro-
