IV. L. 5, og VIII. 13, Chr. IV. L. ibid., jfr. Chr. V. Lovb. 3–14–9 og 5–3–42); naar nogen Del af Konens Hjemmegift blev Manden fravindiceret (F. L. XI. 4; M. L. V. 1). Nogen videre gaaende Erstatningspligt synes derimod de ældre Love ikke at have tænkt sig; hvorimod de i Almindelighed sætter en Bod (handsals-slít) for den, som bryder en gyldig Overenskomst, dels 3 Mark, dels 12 eller 6 Ører, se G. L. 40, 51, 70, 72, 78, 146; F. L. X. 10; B. K. R. (III.) 4. – M. L. VIII. 13, B. L. 9 bestemmer i Almindelighed for dobbelt Salg en Bod til den bedragne Kjøber af 1 Øre for Marken (= 12½ Procent) foruden Bod til Kongen. For dobbelt J ordleje skulde Jorddrotten ifølge F. L. XIII. 17 og M. L. VII. 6, Chr. IV. L. 5, betale den bedragne Lejlænding et Aars Landskyld, jfr. Chr. V. Lovb. 5–3–42. – Forskjelligt fra denne Bod var det kauprof eller Kjendelse, som efter F. L. XII. 4 og M. L. VI. 5, Chr. IV. L. 4 og Chr. V. Lovb. 5–3–6 den, der havde lovbudt sin Odelsjord, men siden betænkte sig og ikke vilde sælge den, maatte erlægge til Odelsfællerne (10 Procent af Værdien). Her er nemlig endnu ingen Handel afsluttet, og Frostatingsloven siger udtrykkelig, at Kjøbrov aldrig skal svares uden i dette ene Tilfælde. Ved virkelig afsluttede Handler kunde det naturligvis ikke komme i Betragtning, om den ene Part bagefter angrede det, jfr. B. R. 110 og 153, B. L. VII. 6. – Ansvaret for Brud paa Tjenesteforpligtelse var efter G. L. 70, F. L. X. 10 foruden en Bod af 12 Ører saavel for Husbonden som for Tjeneren, at den Skyldige til den Anden maatte bøde saa meget, som den betingede Løn udgjorde, hvorhos det ulovligen bortviste Tyende havde Ret til Erstatning for Kosten.
For Beskadigelse af Ting maatte naturligvis altid gives Erstatning; se saaledes de ovenfor anførte Steder om Laan og Leje. Forsætlig Skadetilføjelse medførte derhos i Regelen Bøder, idet der for saa vidt ingen væsenlig Forskjel gjordes paa, om Skaden var tilføjet i eller udenfor Kontraktstilfælde (landnám, áfang). Og i Ruderne laa efter de Gamles Opfatning tillige Oprejsning for den lidte materielle Skade.
Ifølge M. L. VIII. 28, B. L. 27, der synes at være en
