Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/206

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


S. 447–5). Lovene fastsætter endog en bestemt Maalestok for Beværtningen, hvor det skal gjælde for «full samkunda», nemlig 3 Saalds øl (d. e. Øl, brygget af 1½ Skippund Malt), se F. L. IV. 14; jfr. G. L. 58 og 62; F. L. IX. 1 og 12; B. R. 166; þáttr Hallfredar Vandrædaskálds, Flatøb. I. S. 307. – Det er dog kun i tvende Tilfælde, at de gamle Love ubetinget befaler saadant, nemlig ved Frigivelse, hvor Frelsesøllet er en nødvendig Betingelse for, at Frigivelsen skal træde i fuld Virksomhed, samt ved Ætledning, hvor Gildet hørte med til selve Formen. – Men det sees klart, at det samme netop har været Brylluppets sande Betydning; at dette nemlig ikke saa meget har været betragtet som en Højtideligholdelse af selve den ægteskabelige Forbindelses Stiftelse men snarere som en højtidelig Vitterliggjørelse af, at Ægteskabet med de under Fæstemaalet stipulerede Formuesvilkaar, saavel i Forholdet mellem Ægtefællerne selv som i Forhold til Børnene, nu er indtraadt (G. L. 124; B. R. 132; F. L. VIII. 16; M. B. K. R. 25), saa at altsaa det dermed forbundne Gilde har været det Væsenligste, og at Bryllupshuset menes med det «ölðrhús», hvori Stipulationerne om Ægtefællernes Formuesforhold skulde lyses, hvis saadant ikke allerede var skeet ved Fæsterøllet (jfr. varianten til M. L. V. 3: den Tilgave, som Vidner vide, og som blev lyst paa Bryllupsdagen; og V. 4 sammenholdt med sin Kilde, F. L. XI. 8, hvor Varianterne har om hinanden «brullaupsvitni», «ölðrhúsvitni» og «samkunduvitni»). – Samme Tanke ligger vistnok til Grund for Arveøllet (G. L. 23[1], 115 og 122„ jfr. M. L. V. 25), hvorved Arvetiltrædelsen gaves en offentlig Kundbarhed, og Fordringshaverne varsledes om at melde sig; ligesom det ved Jords Skjødning i Gildehus vistnok nærmest er Forudsætningen, at Gildet holdes netop som Kjøbskaal efter den sluttede Handel.

  1. Hvervetna þess er menn verða dauðir, ok vill erfingi øl eptir gera, hvárt sem gera vill at sjaund eða at þrítugsmorni, eða enn síðarr, þat kalla menn erfiøl. En ef menn gera øl ok kalla sálu-øl, þá skulu þeir til bjóða presti …; en prestr á til at fara nauðsynjalaust til erfða-ølda eða sálu-ølda.