Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/202

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


Parternes Handel forkyndtes paa Tinget. Den havde altsaa paa en Maade lignende Karakter som sednere Tiders Tinglysning af Skjødet.

M. L. har udeladt de ældre Loves Bestemmelser om Skjødning (jfr. dog V. 4, VI. 8 og 10), og bestemmer derimod i VIII. 11, B. L. 17, at der ved alle Ægteskabskontrakter samt ved Handler om faste Ejendomme og Løsøre til 10 Marks Værdi eller mere skal oprettes skriftligt Dokument med Lagmandens eller Sysselmandens eller andre skjellige Mænds Besegling til Vitterlighed[1]. Knude de ikke erholde Segl, skulde de gjøre «chirographum», hvormed vistnok menes charta partita, syngraptum, som det i det tilsvarende Kap. af Chr. IV. L. siges. Underskrift paa Dokumenter kom nemlig ikke i Brug før i Løbet af det 16de Aarh. – At den skriftlige Form imidlertid alene var foreskreven for Bevisets Skyld, og at dens Forsømmelse ikke gjorde Overenskomsten ugyldig naar dennes Afslutning paa anden Maade var bevislig, er efter Lovens egne Udtryk ganske klart.

Det sees af en Mængde Diplomer tidlig at være blevet Brug at forsyne sig med en skriftlig Bevidnelse om, at Skjødning havde fundet Sted, og hertil maatte der være saa meget større Opfordring, som Skjødningen skulde foregaa til Tinge eller i Forsamlinger i Vidners Overvær, og Kjøberen maatte svare til disse Vidner i en Række af Aar. Deslige Bevidnelser udstedtes da gjerne som Tingsvidner af de Tilstedeværende, og paa denne Maade anvendtes vistnok ogsaa Bestemmelsen i M. L. VIII. 11, efter at den gamle skjødningsceremoni var forsvunden, og enhver Overdragelse af fast Ejendom benævntes Skjødning og tillagdes fuld retsstif-

  1. Øll þau skilorð er menn gera í kvenna-giptingum, ok svá ef menn kaupa eignir eða garða, ok øll 10 marka kaup, þá skal hvártveggja þeirra gera bréf eptir kaupi sínu ok skildaga, ok nefna vátta þá er við váru, stund ok stað, ok hafa fyrir løgmanns insigli eða sýslumanns eða annarra skilríkra manna, er hjá váru kaupi þeirra. En ef ekki fær insigli, geri þá cirographum, ok berr þat kaupi þeirra þá vitni, ef eigi eru vitni til, hvárt sem þat mál dœmist fyrir løgmanni eða øðrum réttum dómarum þessa máls.