den Side aabenbarer der sig i den ældre Ret en kjendelig Stræben efter at omgive det Moment, at en Retshandel er afsluttet, med bestemte ydre Ceremonier, der skal betegne Overgangen fra de foreløbige Forhandlinger til det afsluttede Retsforhold, – af hvis Iagttagelse Retshandelens Gyldighed mere eller mindre gjøres afhængig, og til hvilke Bevisførelsen i Tvisttilfælde knytter sig. Denne Formalisme er ikke andet end hvad vi gjenfinder overalt paa Retsudviklingens tidligere Trin, og den kommer ligeledes tilsyne i Rettergangen, hvor det stadig er en Grundsætning, at, forinden et retligt Forhold forelægges de angjældende Medborgere til Afgjørelse, maa det foreligge i en saa paatagelig udvortes Skikkelse, at Dommen om samme umiddelbart efter Paavisning af de ydre Kjendemærker, uden videre Undersøgelse eller Forhandling, kan udtales.
Den almindelige Form ved Overenskomsters endelige Afslutning var Haandtag (handsal, handselja; Brud paa en Overenskomst: handsalsslit, handsalsrof) i Vidners Overvær, se G. L. 36, 40, 51, 70, 72, 78, 146; F. L. X. 21 og 28; B. R. 153, 157, 159; M. L. VIII. 10, B. L. 4–9 og 12 og en Masse Diplomer[1]. Undladelsen af denne Form gjorde dog ingenlunde Overenskomsten ugyldig; men omvendt var dens Iagttagelse (at kaupa laga kaupi ok lýrittar) et afgjørende
- ↑ G. L. 36: Lánfé ok leigufé ok dœmt fé ok handselt fé ok eindagat fé ok allt þat fé er vitni veit, þat skal allt með krøfu sœkja. – 40: Nú skulu kaup øll halda handsalað, ek þau er váttar vitu. – F. L. X. 21: þat er hit þriðja vitafé, er menn festast høndum saman, ok sé 6 menn af hvárstveggja hendi. – 28: Hver er menn leggja hendr sínar saman, ek eru 6 menn af hvárstveggja hendi, þá skal allt svá halda, sem dómr dœmdi. – B. R. 153: Hvervitna er menn kaupa saman lagakaupi, þá skulu menn takast í hendr ok nefna vitni við, en þau kaup skal øll halda. – M. L. VIII. 10: Hvervitna þar sem menn kaupa jarðir eða garða eða skiptast við húsum eða skipum eða øðrum góðum gripum, þá skal kaupa með handsølum ok með váttum tveim eða fleirum ok með heimildartøkum ok øll ønnur kaup skulu haldast, ef handsalat eru, ok øll þau er váttar vitu, ef þeir menn kaupast við, er kaupum sínum eigu at ráða. … Nú eru kaup handsalat ok eru eigi vitni til, syni einseiði sá er seldi, eða haldist kaup þeirra snápa.
