Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/194

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


er forbindende for Jorddrotten; hvorimod Salg og Odelsskifte alene kunde gyldigen foregaa ved Ejeren selv.

Endvidere kan det neppe betvivles, at Forbudet mod, at Manden anbringer sin Kones Hjemmegift i Jordegods (F. L. XI. 8, M. L. V. 4), nærmest er motiveret af Hensyn til hans egne Arvingers og Kreditorers Betryggelse.

Da Loven saaledes ikke knyttede sine Regler til Retsforholdenes ydre Skikkelse, men alene til disses eget Indhold, er der neppe nogen Grund til ved Fremstillingen af de i vore ældre Retskilder behandlede formueretlige Forhold at sondre den tinglige og den obligatoriske Ret i særskilte Afsnit. Denne Forskjel i Henseende til Rettens Effekt beroede nemlig ikke paa legale Betingelser, idet enhver lovlig Retshandel (kaup) havde sin fulde Gyldighed i den Udstrækning, hvori det mellem Parterne var vedtaget. Det var først i en sednere Tid, uden Tvivl under Paavirkning af de romersk-tydske Retsbegreber, at man begyndte at binde Forpligtelsens tinglige og personlige Virksomhed til særskilte Retsforskrifter. Oprindelig laa saadan skjelnen ganske udenfor vore Forfædres Opfatning.

§ 30.
Fast Gods og Løsøre. Levende og dødt Gods. Penge.

Modsætningen mellem fast Gods og Løsøre (land, eign – lauseyrir, fé) var i vor ældre Ret af største Betydning fornemmelig som Følge af den store Vigtighed, som man under Datidens enklere Omsætningsforhold tillagde hint fremfor dette som Grundlag for økonomisk Selvstændighed. Deraf udsprang en Række særskilte Retsregler saavel angaaende faste Ejendommes Afhændelse og Erhvervelse, som angaaende Ejerens hele Retsforhold som saadan og angaaende Brugerens Stilling i Tilfælde af Bortleje. Til fast Ejendom henførtes al Grundejendom saavel i By som paa Landet med paastaaende Husbygninger og tilliggende Herligheder.

Blandt det faste Gods fremhæves igjen som en fortrinlig udmærket Klasse Odelsjorden, til hvis Besiddelse Familiernes hele retlige Stilling i Samfundet var knyttet, og som derfor var undergiven forskjellige særlige Retsvilkaar saavel i Hen-