Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/173

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


delige forskjellig Odelsarvegang; hvorimod XII. 4 viser, at kun Bauggildesmænd havde Odelsret[1].

Hvor en ikke odelsberettiget Arving beholdt Jorden, fordi der ingen odelsberettiget var, synes Jorden ikke derfor at være bleven Arvetagerens Odel, med mindre de almindelige Betingelser for Odelserhvervelse var tilstede.

M. L. VI. 1, Chr. IV. L. 2, har optaget G. L.s Regel, at Datter og Sønnedatter, Faster og Broderdatter (Søster er ikke nævnt, men maa dog vistnok være ment) var de eneste odelsberettigede Kvinder, men har udeladt Bestemmelsen om, at den dem i Arv tilfaldne Odelsjord kan indløses fra dem af fjernere arveberettigede mandlige Frænder. Alene naar Søn og Datter arvede sammen i første Arv, bestemmer V. 7, at sønnerne skal have Odelen og Døtrene Udjorden og Løsøret. I alle andre Tilfælde, hvor Mand og Kvinde var lige arveberettigede til Odelsgods, siges der udtrykkelig i VI. 1, skal dette skiftes mellem dem som anden Arv. – Endvidere har M. L. V. 7 optaget Regelen i G. L. 294, men med den Ændring, – som Følge af den sønnesøn tillagte Arveret i Forening med Søn, – at Sønnesøn paa sin Lod skal have af den Odel, som vilde tilkommet hans Fader, saa meget, at han faar jevnt med Datter (d. e. halv Lod), og den resterende Halvpart af den Odel, som vilde tilfaldet hans Fader, kunde han tilløse sig fra sine Farbrødre med en Femteparts Afslag i Prisen, jfr. VI. 1 Slutn.

Ved Retterbod af 2den Maj 1313 Art. 1 bestemtes endvidere, at naar et Barn havde arvet den ene af sine Forældre, og derefter var død uden Livsarving, skulde den gjenlevende Fader eller Moder ikke arve andet end Løsøre efter sit Barn; men til det Odelsgods, som Barnet havde arvet efter den først Afdøde, skulde den længstlevende Parens kun have Brugsretten sin Livstid; hvorimod det efter dennes Død skulde tilfalde Frænderne i den Linje, hvorfra Godset var

  1. Ef maðr vill óðal sitt selja, þá skal hann bjóða á þingi þar innan fylkis, sem jørðin liggr, bauggildismønnum. En þeir eru kaupi næstir, er nánastir eru, ok eigu þó allir bauggildismenn boðu á. Nú skal hann gera Þeim mánaðár stefnu til jarðar verðs.