Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/158

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


11te Arv (Sødskendebørn paa Bedstemodersiden):

37) Ægtefødte sammødre Brødres ægtefødte Sønner,

38) uægtefødte « « « «

39) ægtefødte « « « Døtre,

40) uægtefødte « « « «

41) sammødre Systkins ægtefødte Sønner,

42) « « « Døtre,

43) « Søstres « Sønner,

44) « « « Døtre

12te Arv (svarer til 9de og 10de Arv paa Kvindesiden):

45) Bedstefaders sammødre Broders Børn,

46) Bedstefaders sammødre Søsters, og Bedstemoders sammødre Broders Børn,

47) Bedstemoders sammødre Søsters Børn,

48) sammødre Brødres ægtefødte Børns Børn,

49) « Systkins « « «

50) « Søstres « « «

Om 9de til 12te Arv gjælder det, at Arven altid tilfalder den nærmeste i Grad, og Mand foran Kvinde.

13de Arv. 51) Frilledatter, 52) samfædre uægtefødt Broder, 53) samfædre uægtefødt Søster, 54) samfædre Farbroder og Brodersøn samt sammødre Broder, uægtefødte (jfr. 4de Arv No. 13 og 14), 55) de lige beslægtede Kvinder (jfr. No. 15), 56) (uægtefødte) Brødres Børn, Mænd foran Kvinder, 57) Beslægtede i Sidelinjens 4de Grad (fermenningar, eller at fjórða manni at frændsemi), ægtefødt fremfor uægtefødt, samfædre foran sammødre. Denne Arv fordeles in capita. – Var ingen af disse til, faldt Arven under Kongen.

Uægtefødtes Arveret efter Fader og fædrene Frænder, saavelsom deres Forhold til Fædreneætten i det hele, var naturligvis afhængig af, at de af Faderen var anerkjendte som hans Børn. I modsat Fald hørte de alene til Moderens Æt, selv om Moderen har tillagt en bestemt Mand Paterniteten (M. L. IV. 11 Slutn., B. L. 12).

M. L. udtaler først i Almindelighed den Regel, at Barnet bliver arveberettiget, naar det kun er undfanget inden Arveladerens Død, hvis det sednere bliver levende født og døbt[1],

  1. Ok þó tekr barn arf eptir føður sinn ok aðra menn, at þat sé getit en eigi fœtt, ef þat kemr lífs í ljós ok verðr þat skírt.