104[1] jfr. 57; F. L. X. 47 jfr. VIII. 8). At der til hver af disse forskjellige Klasser oprindelig ogsaa har svaret en Forskjel i deres retlige Stilling, maa sikkert antages; men efter Lovene, som vi nu besidder dem, er der ingensomhelst Forskjel mellem Hornungs og Risungs Retsstilling; tybaaret Barn stod derimod efter Frostatingsloven tilbage for de 2 andre Klasser deri, at disse nød sin Faders personlige Ret, men det tybaarne Barn en Tredjedel mindre; efter Gulatingsloven havde vistnok det tybaarne Barn ligesaavel som Hornung og Risung sin Faders fulde personlige Ret; men i Henseende v til Mandebodens Udredelse og Oppebørsel stilledes Hornung og Risung lige med Ægtefødte, medens den Tybaarne alene regnedes til Sagøgerne (G. L. 236, 237 og 246–248). G. L. 58 jfr. 104 og 129, F. L. IX. 17 synes derhos at antyde, at den Tybaarne oprindelig ogsaa i Henseende til Arveret har staaet tilbage for de øvrige uægte Børn, – maaske været ganske udelukket derfra, – da saavel Ætledning som Gaver i Faderens levende Live særskilt omtales som anvendelige i Forhold til ham[2]. – Om Børn, avlede i Hor eller Blodskam, tales ikke før i M. L. V. 7, sjette Arv, hvor disse udelukkes fra al Arveret, jfr. J. K. R. 46, hvorefter Horebarnet heller ikke legitimeres ved Forældrenes paafølgende Ægteskab. Bigamibørn var derimod allerede i G. L. 25 jfr. E. K. R. 22, F. L. III. 10 udelukkede fra al Arveret ogsaa efter andre end Forældre. – Med Hensyn til Børn, avlede i putativt Ægteskab, beroede det, som oven anført, paa, om Lysningen var iagttaget eller ikke. Var denne forsømt, og Ægteskabet bagefter annulleredes, maatte Børnene vel som oftest tillige være avlede i Blodskam, Bigami eller Hor.
- ↑ Sá heitir hornungr, er frjálsrar konu sonr er, ok eigi goldinn mundr við, ok gengit í ljósi í hvílu hennar; en sá heitir hrísungr, er frjálsrar konu sonr er ok getinn á laun; en þýborinn sonr er ambáttar sonr sá, er frelsi er gefit fyrr en hann hafi þrjár nætr hinnar helgu. – Jfr. Wilda, Von den unechten Kindern, Tübing. 1855.
- ↑ Saaledes: Nú skal svá leiða hornung ok hrísung í ætt við sik sem þýborinn son. – þýborinn sonr, úleiddr í ætt. – Svá má gefa hornungi ok hrísungi sem syni þýbornum – Hauldr skal gefa syni sínum þýbornum ok fóstra sínum hvárumtveggja 12 aura silfrmetna, ef hann vill, fyrir utan erfingja sátt.
