dele og Konen 1 Tredjedel, eftersom Boet var formindsket eller forøget. Uagtet saaledes Ægtefælliget ikke skulde medføre nogen Forrykkelse i Forholdet mellem begge Ægtefællers oprindelige Formue ener nogen Erhvervelse for den ene af nogen Del af, hvad den anden medbragte, maatte dog den særskilte Ejendomsret til de enkelte Gjenstande nødvendig absorberes af Fællesskabet.
Men ogsaa under Fællig gjældte der dog vistnok forsaavidt en Undtagelse for Jordegodsets Vedkommende, at dette, hvis det ved Ægteskabets. Opløsning fremdeles var i Behold, betragtedes som fremdeles tilhørende sin oprindelige Ejer, uden Hensyn til Boets Forfatning iøvrigt, jfr. Dipl. Norv. I. No. 634 jfr. 731 og 734. Herpaa tyder ogsaa Udtrykkene i de førnævnte Varianter af Eidsiva- og Borgartingslovene til Arvebolkens Kap. 3, hvor der, efter Forskrifterne om Fællesboets Deling, tilføjes: «men deres Odel gaar eftersom Loven bestemmer». Vel siges her intet andet, end hvad der følger af sig selv; den paaberaabte Bestemmelse findes i Arvebolkens Kap. 7, der alene forbeholder den Odelsbaarne Ret til at løse det Odelsgods, som overstiger hans Arvelod, fra sine Medarvinger; men herved antydes dog, at Jordegodset ogsaa under Fællig indtog en særegen Stilling, og i denne Forbindelse faar det da ogsaa en forøget Betydning, at det netop er nu, man finder udtrykkeligt Forbud mod, at Manden sælger. Boets Jordegods uden sin Hustrus Samtykke (Rb. 1280 Art. 22). Ti, eftersom Fælliget mere og mere nærmede sig til et virkeligt Sameje, blev det af saameget større Vigtighed at betrygge Hustruen, der selv var udelukket fra Administrationen, og hendes Familie imod at berøves netop de Formuegjenstande, hvori deres Interesse var aner størst. Og Rb. af 2 Maj 1313, der i Art. 6 gjentager Forbudet mod Salg af Konens Jordegods, gaar derhos i Art. 1 endnu et Skridt videre, idet den forandrer Landslovens Regel om Odelsgodsets Arvegang saaledes, at, hvor den ene Ægtefælle gjennem sit Barn arver den først afdødes Lod i Boet, skal han kun over det løse Gods erhverve fuld Ejendomsret, men over Jordegodset alene erholde livsvarig Brugsret; hvorimod efter den Længstlevendes Død det efter-
