Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/126

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


Efter Mandens Død tilkom der Konen en Tredjedel af det samlede Bo foruden hendes Klæder, og hun synes ikke at have været forpligtet til at svare til anden Gjæld end Tredjedelen af den skyldige Landsleje (XI. 6 og 7[1]). – Hvorvidt Gjælden iøvrigt skulde udredes forlods af det uskiftede Bo, eller Kreditorerne være indskrænkede til de 2 Tredjeparter, saavelsom hvorledes Opgjør skulde ske, hvor Manden var den længstlevende, omtales ikke.

Efter begge Love indtraadte endvidere legalt Fællig mellem fattige Ægtefolk, hvoraf ingen ved Ægteskabets Indgaaelse ejede noget, naar de siden erhvervede sig Formue (G. L. 64, F. L. XI. 8).

I en Recension af den ældre Borgartings Kristenret (II) Kap. 10 (jfr. Magnus Lagabøters Kristenretsudkast 26) er der indtaget et Fragment af den verdslige Lovs Giftermaalsbolk, hvorefter de, som i 30 Aar aabenlyst har levet sammen som Ægtefolk, ogsaa skal betragtes som saadanne, og Konen tilkomme en Tredjedel af det samlede Bo foruden 3 Mark i mundr[2]. Men her er det Betingelsen, at ingen Giftermaalsvidner haves, og at altsaa det rette, oprindelige Formueforhold ikke kan oplyses, og Bestemmelsen siger altsaa netop det samme som G. L. 125, hvor det er klart, at Fælliget maa omfatte alt, hvad Ægtefællerne ejer. Bestemmelsen er iøvrigt forsaavidt af Interesse, som den antyder, at man i den ældre Tid ogsaa, hvor Fællig skulde indtræde, beregnede mundr for Konen, som et Vidnesbyrd om Ægteskabets Lovlighed; skjønt den ingen særskilt Betydning kunde faa, naar hun blev lodtagen i hele Boet. – Endvidere findes der i 3 Haandskrifter af Magnus Lagabøters Landslov for

  1. Landsleigu skal hon lúka at þriðjungi ok engum skuldum øðrum; en ef þau búa á annarstveggja jørðu, þá skal hvárki þeirra leigja jørð af øðru.
  2. Ef hjún hafa búit 30 vetra eða því lengr, eru giftarvitni øll ífrá dauð, hefir hon ráðit lási ok loku at øllum hybilum, setit eptir aldri við aðrar húsfreyar, af øllum heitit eiginkona hans, þar til skal hon hafa 6 manna vitni at svá hefir verit búnaðr þeirra 30 vetra eða Því lengr, þá hverfr hon til laga giftar í garð manns, þrídeili af fé í landi ok lausum eyri ok til 3 marka í mundi.