Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/125

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


skulde medføre en virkelig Erhvervelse for den ene af en Del af den andens oprindelige Formue.

Lovens Bestemmelser om Fællig har derhos tildels været forskjellige i de forskjellige Lagdømmer. Ifølge G. L. 53 var. Konen uberettiget til at nægte sin Mand Fællig; men Loven opstiller selv visse bestemte Regler for Fælligets Stiftelse. Kun hvis Ægtefællerne havde fælles Barn, kunde de oprette Fællig, saaledes som de vilde; i modsat Fald maatte de begge have sine Arvingers Samtykke; havde Konen umyndige Særkuldbørn af tidligere Ægteskab, skulde disses Fædrenefrænder tilstevnes for at paase, at Fælliget bliver oprettet med Iagttagelse af forholdsmæssigt Tilskud, saavel i Jordegods som Løsøre, fra begge Sider, og at Mandens Indkomst (föng) er større end hendes. Det oprettede Fællig skulde lyses i Mænds Forsamling. Ulovlig lagt Fællig kunde rokkes saavel af Konens som af Mandens Arvinger inden 20 Aar. Havde Ægtefællerne imidlertid levet sammen i 20 Aar, indtraadte Fællig af sig selv, om det end ikke var lagt tilforn, jfr. Kap. 125. I Fælliget tilkom der. Manden to Tredjedele og Konen en Tredjedel (þriðjungsfélag). Ved nogen af Ægtefællernes Død skal Gjælden betales i Forhold til enhvers Part i Fælliget (Kap. 115[1]). – Heri synes det klart at være udtrykt, at enhver beholder sin oprindelige Formue, og at alene begges Afkastning bliver Fællesejendom i det bestemte Forhold, ligesom de i samme Forhold maa tilsvare den under Ægteskabet stiftede Gjæld.

Dunklere er derimod Bestemmelserne i Frostatingsloven, der ikke omtaler nogen Ret for Manden til at kræve Fællig oprettet, ligesom den overhovedet aldeles ikke omtaler det kontraktmæssige Fællig; men derimod lader legalt Fællig i Forholdet 2 til 1 indtræde, saa snart Ægtefællerne har levet sammen i et Aar (F. L. XI. 6 og 8). Udtrykkene er her saadanne, at de nærmest kunde synes at betegne et virkeligt Fællesskab i al Formue, hvilket dog neppe er at antage[2].

  1. Nu eigu þau félag saman ok deyr annattveggja, þá skal svá skuldum gegna, sem félag þeirra var.
  2. Ef maðr gengr í bú með ekkju eða með meyu, þá á hann þó ekki í búinu, fyrr en þau hafa 12 mánaði saman verit; þá leggja løg fé þeirra saman. Jfr. Maurer i Krit. Vierteljahrsschrift X. S. 401.