Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/124

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

bestemt saaledes, at hun inden 5 Aar, efter at hun er bleven vidende om Salget, skal lyse for skjellige Mænd, at det er skeet mod hendes Vilje. Jfr. Chr. IV. L. V. 8 Slutn.

Det her beskrevne regelmæssige Formueforhold kunde imidlertid forandres derved, at Ægtefolkene enten ved selve Fæstemaalet eller sednere under Ægteskabet oprettede Fællig (félag; leggja fé sitt saman), se G. L. 53 jfr. 64, 115 og 125 samt B. K. R. (II) 10; F. L. XI. 8 jfr. 6 og 7; M. L. V. 3, B. L. og Chr. IV, L. ibid.; Rb. 1297–98 Art. 2 og 22 Febr. 1358 Art. 3 (Dipl. Norv. VI. No. 238) samt Rb. i N. gl. L. III. S. 139–141. – Ved Fællig sloges begge Boer sammen til et, der forvaltedes og benyttedes samlet, og hvori begge Ægtefæller var Interessenter, saa at der her ikke var Tale om nogen særskilt Hjemmegift og Tilgift eller anden Konen tilkommende Fordring i Mandens Bo; i Lovene betegnes derfor det regelmæssige Særejeforhold, i Modsætning til Fælliget, som «Aftale om Tilgift». Men heller ikke ved Fællig indtraadte, saaledes som nu, nogen fuldstændig Formue-Enhed; Ejendomsforholdet forrykkedes ikke derved; men det suspenderedes kun, medens Ægteskabet varede. Alle Udgifter gik for fælles Regning; men ved Ægteskabets Opløsning tog atter enhver Sit; var der Gjæld eller Overskud, tilsvaredes den første eller deltes det sidste efter det bestemte Forhold. Virkeligt Sameje indtraadte saaledes kun for Indtægternes og Udgifternes Vedkommende – Lovene udtrykker sig imidlertid temmelig uklart og ufuldstændigt om Forholdet i dets Enkeltheder; navnlig paa dere Steder saaledes, som om en virkelig sammensmeltning af begges Formue til en eneste Masse fandt Sted; og vistnok kan det ogsaa antages, at dette ofte er blevet det praktiske Resultat, hvor et Ægteskab har bestaaet i en lang Aarrække, og saaledes største Delen af Boets beholdne Formue er erhvervet under Ægteskabet. Men at en saadan Opfatning dog er urigtig, fremgaar, foruden af Sammenligningen med den nyere Landslov, tilstrækkelig deraf, at Lovene dels giver Manden Ret til ensidig at fordre Fælligs Oprettelse, dels lader Fællig efter en vis Tids Forløb indtræde ipso jure, hvilket jo vilde være en aabenbar Urimelighed, naar dette med Nødvendighed