Allerede under Hedenskabets Tider synes det ikke at have været almindeligt, at en Mand havde flere Ægtehustruer; skjønt det synes at have været anseet lovligt, ligesom man ofte finder, at gifte Mænd havde anerkjendte Friller, medens Utroskab fra Konens Side straffedes paa det strengeste. Efter Kristendommens Indførelse blev derimod ikke alene Bigami ubetinget erklæret strafbart; men allerede i G. L. 25 og B. K. R. (II) 8 forbydes det gifte Mænd at holde Frille i sit Hus (arinelja), og saavel B. K. R. 17[1] som F. L. III. 5 og 7 jfr. XI. 13 samt J. K. R. 44 belægger alt Hor, saavel fra Mandens som fra Kvindens Side, med samme Straf.
Ægteskab mellem de nærmeste Beslægtede, idetmindste Forældre, Børn og Søskende, synes allerede fra Hedenskabets ældste Tider at have været anseet utilladeligt (jfr. Heimsk. Yngl. S. Kap. 4 Slutn.). Ved Kristendommens Indførelse sattes Grænsen for Ægteskabsforbudene til og med 6te Grad i Slægtskab og 4de Grad i Svogerskab (G. L. 24, B. R. (II og III) 6, E. K. R. 30, jfr. c. 17, 21 C. 35 qv. 2, c. un. C. 35 qv. 4 og c. 1 X. de consangv. (4. 14). Ved en Anordning af Kardinal Nikolaus af 1152, nærmere bestemt ved et Dekret af Coelestin III, af 1195 (c. 3 X. de consangv. (4 14[2]), der dog ikke har fundet Plads i vore gamle Love, blev det undtagelsesvis tilladt Nordmændene at indgaa Ægteskab i den lige Sidelinjes 6te Grad, ligesom det i Regelen ikke havde nogen Vanskelighed at erholde Dispensation i de fjernere Grader. Endelig blev paa det 4de lateranske Kirkemøde 1215 Ægteskabsforbudet indskrænket til 4de Grad, saa at Ægteskab blev tilladt i 5te Grad, saavel af Slægt- som Svogerskab, hvilket ved en Anordning af Gregor IX, af 1232 blev udvidet til 4de og 5te Grad i den ulige Linje (c. 8, 9 X. de consangv. (4. 14). Mærkelig nok, er disse Anordnin-
- ↑ Ef maðr tekr sér konu ok á sér eiginkonu, bœti mörkum þrim fyrir. Ef kona tekr mann undir bónda sinn, hon er sek þrim mörkum við biskup. Hvárt hjúna sem misgerr við annat, þá skulu þau svá gert hafa ok skilja eigi hjúnalag sitt.
- ↑ propter indulgentiam apostolicæ sedis legati, qva permissum est hominibus terræ illius in sexto gradu conjungi.
