INDLEDNING
er vi tilbake paa de forskjellige kulturer, hvis utvikling vi kjender til, slaar det os uvilkaarlig hvorledes det rundt om i verden findes arnesteder hvor skapende kraft samler sig, fortætter sig, blir som et centrum med magt til at spre grokraftige tanker og impulser langt ut over jorden.
Et slikt arnested er ofte et ganske lite hjørne av verden. Selve brændpunktet kan være saa lite, at det for efterverdenen staar som helt ufattelig, at netop dette sted fremfor alle andre ikke alene skulde kunne eie en jordbund saa overvældende rik og frugtbar, men at denne jordbund ogsaa skulde kunne sitte inde med en attraktionsevne saa uimotstaaelig, at den fra fjern og nær drog andre skapende kræfter til sig for at gjøre dem helt til sine egne, og tvinge dem til i den nye jord at utfolde sig i ny, uanet skjønhet.
Et slikt arnested var i sin tid Grækenland, og inden Grækenland ganske specielt Athen, og tankerne derfrå var det som aartusener senere skulde tænde flammen i det nye arnested, det som for vor tids utvikling har været av den mest vitale betydning. Dette arnested var Italien, men inden Italien igjen ganske specielt Florens.
Florens er nok en gammel by, men den hører dog ikke til Italiens ældste. Uten at gaa tilbake til sagnene, vet vi at mennesker siden sagas tider har bodd der hvor byen nu ligger, der var et slags handelsplass, som ikke kan ha været uten al betydning, eftersom
