stor en Vinding for ham selv eller for hende selv, dersom det er af noble Grunde, at Forholdet brødes, at det bør tilgives. Og er der noget, som et ædelt Folk som det svenske maa have let ved at tilgive, er det den Maade, hvorpaa deres yngre Folkebroder har gjort sig uafhængig.
Saa kommer atter Spørgsmaalet: Hvordan skal vi nu komme sammen? Hvad skal vi gøre for det? Eller er det ikke nødvendigt, at vi kommer sammen? Her er en hel Del i Almindelighed fortræffelige Mennesker, som ikke er gode Politikere, for det falder ikke altid sammen; de er som Heine siger: Gute Menschen, aber schlechte Musicanten, bra Mennesker, men de spiller ikke bra. Der er nogle af dem hos os, kanske har I dem ogsaa, som siger: hvad skal den Forening være til? Hvad Nytte gør den? Vi kan ikke forsvare os alligevel.
Saa er der dem, der siger: Naar vi faar en Voldgiftstraktat under den ene Arm og vi faar en Nevtralitetserklæring under den anden Arm, saa kan vi paa de to Svømmeblærer kaste os frejdigt ud i det oprørte politiske Hav, vi kommer nok frem.
