snehvite hvælv derpå.
Længtes ham da så såre
med sin unge tro stå innenfore.
TIL H. C. ANDERSEN
(Ved en sommerfæst for ham i Kristiania 1871)
Velkommen hit den lyse sommerdag,
da barnedrømmen når til jorden
og blomstrer, synger, spejler sig og flyr. ..
et eventyr,
et eventyr er nu vort høje Norden,
og tar dig i sin favn en fæstens stund,
og takker, jubler, hvisker, munn til munn.
På englelyd
av barnehjærters fryd
du bæres dit et kort minut,
hvor al vor drøm, hvor al vor drøm har skutt.
Velkommen hit, vort hele folk er ungt
og står i drømmens store alder,
da eventyrligst, det er også størst,
og den er først,
og den er først, som hører Herren kaller.
Vi tror på dig, du barne-længslens tolk,
at du er bud fra stort i Nordens folk:
Din fantasi
har jævnet just den sti,
hvor — fri det små du lekte bort —
vi engang går, vi engang går mot stort.
TIL STATSRÅD STANG
(1871)
Syttende maj — vi var i Ejdsvolls kirke
halvhundre år ifra den store dag,
da de som grunnede vort friheds-virke,
i bøn sat sammen der for landets sag, —
vi var der begge, og i takk til dem,
i takk til Gud, som gav vort lille hjæm
så meget mot i farens svære dager.
Og da så mægtig gjænnem kirken drager:
„Lover nu Herren!“, og vor bleke bøn
