er de omdannede frøemnehinder, og kjernen, som er den omdannede frøemnekjerne. Frøskallet beskytter ofte frøet mod ydre paavirkninger og indleder spiringen ved at indsuge vand. Frøskallets bygning sees af fig. 56, der fremstiller tversnittet af et bønneskal.
|
Fig. 54. Frugter af hundetunge.
|
Fig. 55. Frugter af klengemauren.
|
i tversnit.
s, t, u vandsugende cellelag,
Kjernen bestaar af frøhviden og kimen. Frøhviden, som dannes ved frøhvidekjernens delinger. kan imidlertid mangle, f. eks. hos de erteblomstredes frø. I frøhvideløse frø fylder kimen hele rummet indenfor skallet og indeholder oplagsnæringen.
Kimen dannes efterhaanden ved egcellens delinger paa den maade, som fig. 57 viser.
Den udviklede kim har en liden rod, kimroden (V og VI, w), ét eller to blade, kimbladene (c), og en stængelspids, kimstængelen (s). Kimen er følgelig allerede, medens den ligger inde i frøet, en virkelig liden plante med rod, stængel og blade.
Hos de frø, som har frøhvide, f. eks. græsfrugten (se fig. 58), er den oplagsnæring, som skal benyttes ved frøets spiring, henlagt til denne, og kimbladet er tyndt og lidet. I frø uden frøhvide, f. eks. bønnen, ligger oplagsnæringen i kimbladene, hvorfor disse er store og tykke.
Kimen er farveløs eller svagt gulagtig. De celler, hvoraf dens dele bestaar, er temmelig ensartede; de er smaa og ligger tæt sammen uden mellemrum, væggene er tynde, og
