(Polytrichum commune.)
Bjørnemosen (fig. 24), er en i vore skoge meget almindelig mos, som paa sine steder danner tætte dækker over jordbunden.
(Fotografi efter naturen.)
Naar bjørnemosen sammenlignes med plantetyper som blæretangen, vil det vise sig, at bjørnemosen har naaet en høiere udvikling end denne. Arbeidsdelingen har hos bjørnemosen foruden at være mere gjennemført i dens indre ogsaa givet sig udtryk i den ydre bygning.
Den del, som sørger for ernæringen, er ikke som hos blæretangen et thallus, men be staar af tre særskilte organer, rhizoiderne, der er skjult i jorden, stængelen og bladene.
Rhizoider er flercellede, forgrenede, farveløse celletraade, som udgaar fra stængelens grund, og hvis væsentligste funktion er at fæste planten i jorden (fig. 27r).
Stængelens forskjellige celler er forenede til væv. Ved et cellevæv forstaaes en samling celler, der udgjør et begrænset hele i planten. Cellevævene opstaar fra først af ved deling af celler, som vedbliver at staa i organisk forbindelse med hinanden. I bjørnemosens stængel
