Laven bestaar af samme eiendommelige, klorofylfrie celler, som vi hos soppene kaldte hyfer (se f. eks. s og m), og frugtlegemet har paa sin overflade ascussække (a) med ascussporer i. Alt dette tyder paa, at vi har med en ascussop at gjøre. Imidlertid findes der blandt hyferne nogle kugleformede celler (g), der er grønne af klorofyl. Disse er individer af en liden, éncellet grønalge.
Islandsk lav er saaledes ingen enkelt plante, men er dannet ved en sammenslutning af to forskjellige planteformer, en klorofylfri ascussop og en grøn alge.
Mellem sæksoppen og algen bestaar der et eiendommeligt, gjensidigt forhold, som er blevet kaldt symbiose.
Soppen skaffer algen vand og uorganiske næringsstoffer, som den har optaget fra jorden. Algen tilbereder ved hjælp af sit klorofyl kulhydrater, som kommer soppen tilgode.
Saadanne symbiotiske planter, der ligesom islandsk lav bestaar af en sop og en alge, har man betegnet med et fælles navn lav. Soppen er i de aller fleste tilfælde, og hos alle i vort land forekommende laver, en ascussop. Algen er éncellet eller traadformet og indeholder altid klorofyl. En algeart, som ofte er lavdannende, er den ovenfor nævnte Pleurococcus vulgaris. Laverne op-
