Basidie- og ascussoppene udgjør tilsammen den store hovedafdeling af sop, som kaldes de høiere soppe. Disse har flercellet mycelium og formerer sig kun ukjønnet ved sporer.
Fælles for baade algesoppene og de høiere soppe er mangelen af klorofyl og den deraf følgende saprofytiske eller parasitiske ernæringsvis.
(Cetraria islandica.)
Denne plante, der er graagrøn eller brunlig af farve, er afbildet paa fig. 18. Den er, som vi ser, buskformig grenet, og de enkelte grene er flade. De mørke pletter, ap, er lavens glinsende, mørkebrune frugtlegemer. Planten er i sin nedre del ved særegne, haarlignende organer, rhizoider, fæstet til jordbunden.
Den islandske lav er meget almindelig i Norge, baade paa fjeldene og i lavlandet.
Denne plante har en meget eiendommelig indre bygning, som kan studeres nøiere paa fig. 19, der forestiller et mikroskopisk tversnit gjennem en grenspids med et frugtlegeme.