Af langcellerne er endel meget tykvæggede; disse celler bidrager til at gjøre planten modstandsdygtig f. eks. mod bølgernes ofte voldsomme rykninger.
De øvrige langceller er meget rige paa protoplasma og har fine huller i tvervæggene. I disse celler foregaar transporten af de stoffer, som ved kulsyreassimilationen er dannede i kortcellerne, og hvoraf der opbygges nyt plantestof.
Vekst. Naar cellen overtager en bestemt funktion og tilpasser sig til den i sin bygning, vil den helt eller delvis miste evnen til at udføre andre funktioner. Blæretangens celler, som enten er assimilerende, ledende eller støttende, taber delvis evnen til at dele sig. I den yderste spids af plantens grene ligger imidlertid en celle, topcellen, der deler sig livlig, og ved hvis delinger der opstaar et lidet antal unge celler, der ikke har nogen anden funktion end at dele sig. Disse celler, der alle er kortceller, har tynd væg og er fyldte af protoplasma. De udgjør tilsammen, hvad vi kalder et vekstpunkt. Af vekstpunktets celler fremgaar ved deling og ved dattercellernes rumforøgelse og videre udvikling alle de celler, som sammensætter blæretangen.
Grube med eggjemmer, o.
Forplantningen. Enkelte af blæretangens grene er, som allerede før berørt, opsvulmede i spidsen og prikkede paa overfladen (se f i fig. 8). Under mikroskopet viser det sig, at hver prik er en trang aabning, der fører ind til en ballonlignende grube (fig. 9), hvis indervæg er beklædt med lange haar (p), der ogsaa rager ud af gruben. I disse gruber dannes de celler, som sørger for forplantningen. De er to slags:
1. Store, kugleformede og nøgne
