sølv og skinnende klart krystal mellem en overflod av blomster. Det lugtet gullende rent, og luften var deilig mættet med duft av fin kongerøkelse og godt tillavet mat.
Hartvig hegtet av mig reisehyret.
— Gud signe din indgang, hvisket han ned mot det flurete haaret mit, og jeg klemte panden mot brystet hans til tak, for ord aatte jeg ikke.
Det blev sent før vi gik ovenpaa den kvelden. Hartvig aapnet døren for mig til et varmt, lyst rum med to senger bredsides hverandre.
Over hodegjerdene var der tydelige merker efter barnefingre paa det storblomstrede tapet, og jeg gjøs ved synet og brast i graat.
— Omforladelse! sa Hartvig, han tok og løftet mig op paa armen som var jeg en liten pike og bar mig tvers over gangen forbi to døre og ind paa storstuesalen.
Der var det halvskumt og koldt — Men gjemt mellem edderdunsdynene i den svære himmelsengen med silkeomhænget glemte vi at fryse.
