10. august.
Hartvig Kildal bygde hytten for os to alene —
Den ligger ved et litet vand en snau times gang fra grænsen til Rusland, og tre timers gang fra bunden av fjorden, hvor mange av de konditionerte inde fra byen har sine sommervillaer.
Vandet er dryssende fuldt av smaa, skogklædte holmer, hvor hærskarer av trækfugle har reder; og rundt vandet staar aas bak aas mørke av furu og lyse av bjørk. I søkkene mellem aasene ligger fagre vand og vide moer.
Men endda Hartvig kan drive jagt saa at si overalt her paa norskesiden, har han løst pas for os to, saa vi uhindret kan komme ind i Rusland. Der vrimler det av vildt, men skogen er tættere der og vond at ta sig frem i.
Aldrig blev vi to træt av at være sammen. Dennegang er jeg drat ivei alene.
Men guderne skal vite, det var ikke med sin velbehagelige vilje Hartvig Kildal slap mig avgaarde.
— Det ræker alskens fant og flygtninger om i skogene nu under krigen, sa han og flidde mig revolveren sin. Ogsaa du skal værsaagod ta Brita Malla med dig.
