har tigget mig om, gaa til en specialist og la mig undersøke.
Og da, naar det hele er overstaat, skal jeg betro Hartvig, at jeg har gaat her disse fem aarene og gruet for at dø, hvis jeg blev med barn.
Men i denne pinefulde stund, mens jeg staar her og ser paa, at den fraskiltes barn holder sit indtog i mit hjem og kræver lodd og del i sin far, aner jeg, at livet for den barnløse kanske kan bli beskere, end dødens kalk.
Aa, naar vil den tid komme, at en mand hædrer sit legeme og holder det saapas i ære, at han skyr skjødet til den hustru, han bandt sig til under en sanserus, og aldrig var ett med til legeme og sjæl.
Hvorfor ser du ikke hitop en eneste gang Hartvig! Du maa jo vite at Beb staar bak gardinet og blusser mot dig. — Er du ikke glad i mig længer — ?
Mere glad i Beb end i gutten, du gaar der og støtter — —
Jeg kan, jeg vil ikke dele dig med nogen, Hartvig!
Det er min ret at være den første, selv om alle de seks barnene, du aatte med Randi
