ganske bedækket af Blomster. Herfra har man ofte om Aftenerne hørt Githartoner og en spæd Qvindestemme, som havde Sydens Rigdom i smeltende Overgange. Men Ingen vidste, hvem der sang: kun en eneste kold Vintermorgen havde man seet et Fruentimmer, tæt indtyllet og tilsløret, at gaae ud af Haveporten og om en Timestid komme tilbage og naturligviis maatte Formodningerne falde paa hende; man hørte Stemmen fremdeles; men fik aldrig et Glimt mere at see af Fruentimmeret. Husets egentlige Eier var Skipper; et Par Dage efter hans Afreise havde man seet meget og riigt Bohave bragt ind i Huset af italienske Søefolk; men man saae aldrig noget til Leieren.
Mai Maaned var nu rykket frem til den 14de. Klokken kunde omtrent være fem om Eftermiddagen. Det var varmt og stille. Spurvene qvidrede i Lindetræerne, Blomsterne prangede i Haven og Vedbenderne snoede sig livlige opad de grønne Espalierstokke, som dannede en Halvcirkel i Havens venstre Hjørne. De yndige, bøgeliniede Ranker syntes af strække sig op mod den blide Himmel efter den lange Vintersøvn. Under det Hang, de dannede, sad en ung Pige; hendes sorte Haar strømmede glat nedforbi Tindingen og de smaae Øren med de store Muslingdopper, og rullede derpaa i en brusende Fylde nedover Hals og Skulder. Ansigtstrækkene vare fyldige og det øvrige Legemes Former svulmende med den afrundede Blødhed, som er egen for Sydlandets Qvinder. Hun lænede sig tilbage mod Havebænken og stirrede tankeløst henad den sanddækkede og solbeskinnede Havegang. Øiet var livligt, men om
