Hopp til innhold

Side:Bergens Mysterier b1.pdf/42

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

„Saa skal hele Hælved' Hjælpe mig, at flytte Dig“, skreg Faderen og greb hende i Armen.

„Italieneren kommer her!“ hulkede Emilie.

„Ja, Italieneren kommer her, hvad da?“

„Han er fræk og jeg vilde nødig vise ham tilbage paa en haard Maade.“

„Vise ham tilbage paa en haard Maade? — — Gaa og kom strax — — Dog, gaa Du Else op og tag hendes Arbeide med!“

„Nei Fader jeg kan ikke blive her!“ — sukkede Emilie og forsøgte, at drage sig fra sin Faders Haand.

„Du kan ikke blive her? Nu, jeg skal lære Dig, at kunne; er Du ikke gaaen endnu?“ — henvendte han sig til sin Kone.

„Eduard! betænk det er Din Datter, Du udsætter for det raa Menneske!“

„Satan! har hele Huset sammensveret sig imod mig!“ — skreg Johnson med rasende Miner idet han slæbte Emilie hen hvor Moderen stod og slyngede sin Haand mod dennes Hoved. Hun vaklede tilbage mod Væggen og stoltrede afmægtig ud. — Man hørte Klokken ringe paa Gadedøren.

„Der er han!“ stønnede Emilie og vilde rive sig løs fra Faderens Tag.

„Ja, der er han!“ gjentog denne og stirrede vildt og med sammenbidte Tænder paa sin Datter.

„Jeg vil ikke være her!“

„Hvad?“