retninger. Der levede Hanseaterne, indgetegne, men mægtige og deres Stat i Staten har en Historie, fuld af Romantik og Eventyrlighed. Jeg tænker De har hørt om deres Spil, disse Tegn paa Tidens vilde, barbariske Aand, om deres skjændige Opførsel mod Nordlændingerne o. s. v. Alt dette skal jeg fortælle Dem nøiagtigt, naar vi komme dertil. Dernæst skulle vi faae Adgang til Tydskekirken. De vil i den see et af de interessanteste Minder fra Fortiden. Malerier og Snitværk af beundringsværdig Nøiagtighed, Skjønhed og Betydning; Prædikestolen o. s. v. o. s. v.
Saaledes vedblev Hr. Johnson en god Stund endnu. Omsider var hans Cigar udrøgen og han førte Adolph ud. Med belevne og smidige Manerer vidste han virkelig, at gjøre sit Selskab mindre stødende, end det i Begyndelsen forekom Adolph og da de forlode Frederiksberg, saae Adolph med Fornøielse, at Johnson opfyldte sit Løfte, om at vise ham Bryggens Mærkværdigheder. Klokken var allerede over eet, da de forlode den og, da det var for seent for Hr. Johnson, at gaae hjem, at spise, tog han imod Adolphs Tilbud, at spise paa et Hotel. Efter en, ligesom Formiddagen tilbragt Eftermiddag, indbød Hr. Johnson ham til sig om Aftenen; dette saae Adolph ugjerne, men maatte tage imod Tilbudet, da han ingen egentlig Undskyldning havde.
Hr. Johnson boede paa Øvregaden i et treetaget Huus. Alt var meget kostbart hos ham. Hans Kone var et høit og skjønt Fruentimmer med en vis Melancholie i sine Træk. Hun var meget taus, og stille. Datteren Emilie syntes ganske at have taget
