for ikke at fordre pragtfuldt, Minde, der talte om taknemmelig Ihukommelse af den kjære Døde; kun Kors ved Kors og Grav ved Grav.
En Stund efter kom jeg til Latinskolen, en, som mig syntes, uhyggelig Bolig; dernæst forbi Domkirken og Korskirken til Torvet. Hvormeget jeg end var stemt til at karrikere Alt, hvad jeg saae, kunde jeg dog ikke undgaae, at smile bifaldende mod den livlige Udsigt, der aabnede sig for mit Blik: den dunkle, skibdækte Søe, hvortil Askefjældene dannede en dunkelanstrøgen Ramme, medens Bryggerne og Stranden omfattede den paa begge Sider. Tydskebryggerne hilsede mig som Reminiscenser fra Lybeck og Hamburg, fulde af Liv og Virksomhed og over de vippende Stænger hævede sig Walkendorfstaarnets svære Masse. Dette interessante Minde om Fortids Stordaad vakte en Tankerække hos mig, som næsten ganske betog Bergen det flaue Hverdagspræg, hvormed mine forudmodtagne Ideer stemplede det og naar jeg nu atter saae mig omkring paa det store Torv med de hvide og, om ikke elegante, dog ganske smagfulde og hyggelige Boliger og saae det Liv, der overalt kom til Yttring, havde Byen allerede faaet disse mangesidige Interesser for mig som just ved deres Mangfoldighed, danne de Momenter, som gjøre, at en Bye har større Tiltrækningskraft paa Rejsende, end en Anden.
Mine senere Erfaringer beviste mig, at Christiania i mange Henseender staaer under Bergen, men i En lidt over den, i videnskabelig nemlig; men i Virkeligheden kun lidet, som jeg senere skal
