Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/98

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

86 borg, paa det Sted, som Anno 1640 blev kaldet Buntebul. Thi det omtrent kan endnu findes nogle faa Stykker af Grundvolden. Og er det mærkeligt, at disse tre forbemeldte ere ligesom skille af Naturen ifra hinanden, med grundfæstede, smaa Klipper eller Bakker, imellem hvilke de som i en Dal paa det bare Bjerg vare grund- murede.“ Det fremgaar heras, skjønt naturligvis Grunden i den siden forløbne lange Tid maa have undergaaet ikke ubetydelige Forandringer, at den store Kristkirke maa have ligget ved eller i det saakaldte Ahlefeldts Batteri, hvor der ogsaa i 1752 ved en Gravning skal være blottet Fundamenter af murede Bygninger Den lille Kristkirke laa længere mod Nord, altsaa mere ud imod Holmens Nordpynt. Nordenfor den store Kristkirke laa en Prestegaard (prestuhüs), som dog maaske nærmest har tilhørt den lille Kristlirke. !) I lkristkirkernes umiddelbare Nærhed laa vistnok fra meget gammel Tid Biskop sgaard en, der første Gang omtalesi 1183.V) Denne bestod af flere Bygninger, som til forskjellige Tider omtales. Der var saaledes et Kapel over Porten, (eape1la 8llpCt port-om enriee episeoI)alis Bergi8, nævnt i 1305), et Fængsel (eareet, nævnt 1325), et Hus, som kaldtes Stenherberget (nævnt 1326), et Konsistorium eller Maalstue (1311), en Vinterhal (1370) og en Sovestue (1373.)“)„ I Begyndelsen af det sjortende Aarhundrede var der for Bispestolens Midler nærmest nordenfor Bispegaarden og i Nordost for den lille Krtftklrke (j lund11ordtet ak 1itn8ln lrjrlciu) opført nogle Stenhuse med Overbygninger (formodentlig af Træ), hvilke i 1324 tilligemed de østenfor liggende Træhuse, Ildhuse og andre nødvendige Huse af Biskop Audsinn bleve overdragne til Hertuginde Ingeborg for hendes Levetid, mod at de senere igjen skulde falde tilbage til Bispestolen Ester dette maa Bispegaarden have ligget østenfor den lille lkristkirke. “) Denne siges ogsaa i et Diplom fra l320 at ligge „foran“ Biskopsgaarden, som igjen i Sagaerne omtales som liggende under det Fjeld,3) hvorpaa Sverres- “) Sturlungasaga, V, l2 (I, L. S. 124.) ’) Ifr. Side 6 og 3“7. – “) I)ipl. Nor-v. I, No. 186 og 630; 1.I, No. 409; lI.l, No. 93 og 3S4; IV, No. 60. J 1400 er et Diplom udftedt „i bisItnps hüsnm.“ Smstds. I, No.571. Samlinger til det norske Folks Sprog og Hist.V,482. “) l)ipl. Nor-v. II, No. 152. P. C. Munch, (Norske Folks Historia I11, S. 155) har derimod antaget, atBislopsgaarden laa i Syd forKrist- kirten. V IIonnngesögar ved C. Fl. Unger, S. 2s1. – J 13Q4 og 1sW omtales en Tborbjørn Raadsmand i Biftopsgaarden. I)ipl. Nor-v. I, No. 176 og 1Ss.