Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/98

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


86 borg, paa det Sted, ſom Anno 1640 blev kaldet Buntebul. Thi det omtrent kan endnu findes nogle faa Stykker af Grundvolden. Og er det mærkeligt, at disſe tre forbemeldte ere ligeſom ſkille af Naturen ifra hinanden, med grundfæſtede, ſmaa Klipper eller Bakker, imellem hvilke de ſom i en Dal paa det bare Bjerg vare grund- murede.“ Det fremgaar heraſ, ſkjønt naturligvis Grunden i den ſiden forløbne lange Tid maa have undergaaet ikke ubetydelige Forandringer, at den ſtore Kriſtkirke maa have ligget ved eller i det ſaakaldte Ahlefeldts Batteri, hvor der ogſaa i 1752 ved en Gravning ſkal være blottet Fundamenter af murede Bygninger Den lille Kriſtkirke laa længere mod Nord, altſaa mere ud imod Holmens Nordpynt. Nordenfor den ſtore Kriſtkirke laa en Preſtegaard (prestuhüs), ſom dog maaſke nærmeſt har tilhørt den lille Kriſtlirke. !) I lkriſtkirkernes umiddelbare Nærhed laa viſtnok fra meget gammel Tid Biſkop sgaard en, der førſte Gang omtalesi 1183.V) Denne beſtod af flere Bygninger, ſom til forſkjellige Tider omtales. Der var ſaaledes et Kapel over Porten, (eape1la 8llpCt port-om enriee episeoI)alis Bergi8, nævnt i 1305), et Fængſel (eareet, nævnt 1325), et Hus, ſom kaldtes Stenherberget (nævnt 1326), et Konſiſtorium eller Maalſtue (1311), en Vinterhal (1370) og en Soveſtue (1373.)“)„ I Begyndelſen af det ſjortende Aarhundrede var der for Biſpeſtolens Midler nærmeſt nordenfor Biſpegaarden og i Nordoſt for den lille Krtftklrke (j lund11ordtet ak 1itn8ln lrjrlciu) opført nogle Stenhuſe med Overbygninger (formodentlig af Træ), hvilke i 1324 tilligemed de øſtenfor liggende Træhuſe, Ildhuſe og andre nødvendige Huſe af Biſkop Audſinn bleve overdragne til Hertuginde Ingeborg for hendes Levetid, mod at de ſenere igjen ſkulde falde tilbage til Biſpeſtolen Eſter dette maa Biſpegaarden have ligget øſtenfor den lille lkriſtkirke. “) Denne ſiges ogſaa i et Diplom fra l320 at ligge „foran“ Biſkopsgaarden, ſom igjen i Sagaerne omtales ſom liggende under det Fjeld,3) hvorpaa Sverres- “) Sturlungaſaga, V, l2 (I, L. S. 124.) ’) Ifr. Side 6 og 3“7. – “) I)ipl. Nor-v. I, No. 186 og 630; 1.I, No. 409; lI.l, No. 93 og 3S4; IV, No. 60. J 1400 er et Diplom udftedt „i bisItnps hüsnm.“ Smſtds. I, No.571. Samlinger til det norſke Folks Sprog og Hiſt.V,482. “) l)ipl. Nor-v. II, No. 152. P. C. Munch, (Norſke Folks Hiſtoria I11, S. 155) har derimod antaget, atBiſlopsgaarden laa i Syd forKriſt- kirten. V IIonnngesögar ved C. Fl. Unger, S. 2s1. – J 13Q4 og 1sW omtales en Tborbjørn Raadsmand i Biftopsgaarden. I)ipl. Nor-v. I, No. 176 og 1Ss.