Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/97

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


8Z Haakarleheſten (1233.) Flere Gange benyttedes Kriftkirken ved kongelige .kkroninger, nemlig foruden de to, ſom ere omtalte i det foregaaende, Magnus Grlingsſøns og Sverres, ved Haakon Haa- konsſøns Kroning Lede Jnli 1247, Magnus Lagadeters og Dronning- Jngebjergs ude September 1261, Erik Magnusſøns 2den Juli 1380 og hans Dronning, Margretes, i 1281. Ligeledes blev den oftere benyttet til Begravelſer af kongelige Perſoner Den afgav ſaaledes Hvileſted for Kongerne Magnus Erlingsſsn, Sverre Signrdsſøn, Haakon Sverresſen, der var begraven paa .Kirlens nordre Glde, lige overfor ſin Faders Gravſted, Haakon Haakonsſøn og ſandſyn- ligvis ogſaa Erik Magmssſøn, for den ſidſtes Dronning, Margrete og deres Datter af ſamme Navn (Pigen fra Norge). Desuden vare Haakon Galin og hans Søn, Knut Jarl begravne her, ligeſom vin- nok mange fornemme Mamd. !) Saaledes faſtſatte i 133s Gula- things Lagmand, Ejndride SimonsſsM, at hans Skjold ſtulde ap- ſattes i Kriſtkirken med den hellige Oriſtofers Billede iden Stenbne, hvorunder Herr Ivar hvilede Kirkegaarden omtales oſtere i Sagaen og blev, ſom ovenfor omtalt, jevnlig benyttet ſom Thing- plads og Mødefted for ſtørre Forſamlinger En Del af Kirkegaarden gik under Navn af „Sunnivas ktirkegaard“, og paa denne laa den lllle Kriſtktrke. “) De bedſte og paalweligſte Oplysninger, ſom haves om de to ktriſtkirkers Beliggenhed, ere de, ſom findes i Gdvard Gdvardsſens „Bergens Beſkttvelſe,“ idet han ſelv havde ſeet deres Fundamenter, ſom da endnu laa oppe i Dagen. Han ſiger om den ſtore .triſts kitke, at den var „bygt yderſt paa ktomnnmen imod Vaagen, nord- veſt ifra Slottet, paa den højeſte Bakke. – –- Man kan endnu ſe endel af dens Fnndamenter, efterat de ved Skanſernes Frigjørelſe ere aabenbarede Den haver været en lang og bred .ſtirke, af tykke og ſterke Mure med ſtore kkampeſtene og qvadvate Begeſten, hvoraf og Bindnerne vare, efter den gamle papiſtiſke Bygning med nddgne Hoveder og anden Billedverk.“ Noget ſenere ſiger han om det nær- liggende Prcedikebredrenes Kloſter, ſom nedenfor vil blive omtalt, at det ogſaa, ligeſom de to Kriftk“irker, „haver været bygt paa Kom- m1men og uden Tvivl nordenfor disſe tvende forrige imod Sverres- -

j

“) J 13G dybe den fareifte Biſkop Grund i Bergen, efter forinden at have beſtemt, at han vilde begraves in eealeaio. aat11edra1i Fs.r-enej. I)jpl. Nat-v. VI11, No. W og 21. Derimod nævnes der her intet om, at han blev begraven iden ſtore .klriſtklrke, ſaaledes ſom det er antaget i Fortidkmindes- foreningena Qlarsberetnins for 1871, S.15ſs, .) NOl’V. v, Ros 7,