Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/97

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

8Z Haakarlehesten (1233.) Flere Gange benyttedes Kriftkirken ved kongelige .kkroninger, nemlig foruden de to, som ere omtalte i det foregaaende, Magnus Grlingssøns og Sverres, ved Haakon Haa- konssøns Kroning Lede Jnli 1247, Magnus Lagadeters og Dronning- Jngebjergs ude September 1261, Erik Magnussøns 2den Juli 1380 og hans Dronning, Margretes, i 1281. Ligeledes blev den oftere benyttet til Begravelser af kongelige Personer Den afgav saaledes Hvilested for Kongerne Magnus Erlingsssn, Sverre Signrdssøn, Haakon Sverressen, der var begraven paa .Kirlens nordre Glde, lige overfor sin Faders Gravsted, Haakon Haakonssøn og sandsyn- ligvis ogsaa Erik Magmsssøn, for den sidstes Dronning, Margrete og deres Datter af samme Navn (Pigen fra Norge). Desuden vare Haakon Galin og hans Søn, Knut Jarl begravne her, ligesom vin- nok mange fornemme Mamd. !) Saaledes fastsatte i 133s Gula- things Lagmand, Ejndride SimonsssM, at hans Skjold stulde ap- sattes i Kristkirken med den hellige Oristofers Billede iden Stenbne, hvorunder Herr Ivar hvilede Kirkegaarden omtales ostere i Sagaen og blev, som ovenfor omtalt, jevnlig benyttet som Thing- plads og Mødefted for større Forsamlinger En Del af Kirkegaarden gik under Navn af „Sunnivas ktirkegaard“, og paa denne laa den lllle Kristktrke. “) De bedste og paalweligste Oplysninger, som haves om de to ktristkirkers Beliggenhed, ere de, som findes i Gdvard Gdvardssens „Bergens Beskttvelse,“ idet han selv havde seet deres Fundamenter, som da endnu laa oppe i Dagen. Han siger om den store .trists kitke, at den var „bygt yderst paa ktomnnmen imod Vaagen, nord- vest ifra Slottet, paa den højeste Bakke. – –- Man kan endnu se endel af dens Fnndamenter, efterat de ved Skansernes Frigjørelse ere aabenbarede Den haver været en lang og bred .stirke, af tykke og sterke Mure med store kkampestene og qvadvate Begesten, hvoraf og Bindnerne vare, efter den gamle papistiske Bygning med nddgne Hoveder og anden Billedverk.“ Noget senere siger han om det nær- liggende Prcedikebredrenes Kloster, som nedenfor vil blive omtalt, at det ogsaa, ligesom de to Kriftk“irker, „haver været bygt paa Kom- m1men og uden Tvivl nordenfor disse tvende forrige imod Sverres- -

j

“) J 13G dybe den fareifte Biskop Grund i Bergen, efter forinden at have bestemt, at han vilde begraves in eealeaio. aat11edra1i Fs.r-enej. I)jpl. Nat-v. VI11, No. W og 21. Derimod nævnes der her intet om, at han blev begraven iden store .klristklrke, saaledes som det er antaget i Fortidkmindes- foreningena Qlarsberetnins for 1871, S.15ss, .) NOl’V. v, Ros 7,