Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/95

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

83 føjes ndtrykkelig, at den sjette Præbende paa den venstre Side af Koret kaldtes Nikolai Præbende, saa at den maaske har været for- enet med Alteret af samme Navn.1) “) Præbenderne have vistnok i Almindelighed været henlagte til hver sit Alter, hvilket ogsaa antydes af Udtryk, som proebedda1–laa at 125.1s al- t,ari eller at I)1’Gd1’8 alt,ari eller at Mai-in altari i Hr-ist.sl:irls„jd. 1)iI)l. Nor-v. I, No. 194; ll, No. 20t7; ll(, No. 229, jvnf. med I, No. 196 og I1, No. 215 og 305 og Codex diplom. modaet. Mdd1caliv. S. 145. Sandsynligvis have de ogsaa været knyttede til bestemte Kannikestole iKoret, idet de i Bjørg- ydjar l:alfel:idd S. 29–31 ovregnes som I)’l’j1uQ VI–1ededt1a id de1tro ohoro, secddda I)r., der-tie I)r., qva1–to pr., qvidt,a pr., vente pr. III de:t1–o ehoro, og I)t-ilde I)reebedd,a in siUist-1’O ohoro, sC0ull(I8 I)0st 0lavi, te1–tie pr. ejdsc1e1d chori, gydt-to I)r., qvidta I)r. in sjl1jst-1’O cI1oro, vente III–. (krv3bedda Nicolai dudc vooatdr.) Denne Henferelse til de to Sider af Koret kan ikke vel have Hensyn til Altrene (saaledes som P. A. Munch antyder paa det i foregaaende Note anførte Sted), da disse – ialfald for enkeltes Vedkommende – bevislig laa udenfor Koret, og maa derfor vistnok have været bestemt efter de Sæder, der vare forbeholdte Præben- dernes Indehavere i de i lkoret opstillede Kanikestole. J B„jo-rgydjar IkHllsHl1u anferes, som i Texten bemærket, kun Navnet paa den ene Præ- bende, og selv dette er ferst tilføjet 150–200 Aar efter Bogens Affattelse. Derimod har Gdvard Gdvardssen, som i sin „Bergens Beskrivelse“ (Part 2, Bog 1, 1tap. 2) efter Bjerg halft-le. leverer en Fortegnelse over det til Kristkirkens Præbender henlagte Jordegods (ikke trykt i Udgaven af dette Skrift i Norske Magasin, l1), tillige anført Præbendernes Navne: l21–eel)edc1a .Iaoobi (prid1a I)r. id c1e:tro cho1–o 1do„joris ecclesiæ Bergen- sis) – seoddc1a I)r. ’1’ridito.tis – der-din III–. e„jdsde1d cho1–i ’1’ridit,atis – at-naiv et Halver-c1i sQllCl,8 III–. – andets pr. c0kI)Ol’js Christi – vi-. sSuCl-B All11B (se:t,a preebedc1a jll de:tro choro) – Ms8llj (I)ri1da III–sebedda id oidistro ohoro e„jdvdem eccleoiee)–I“’“abiadi et 8e1)astiani (seondda post 0lai) – ’1’ridital-jo (te1–tie pr. ejdsc1e1d chori) –- sanot.æ Cat,hai-idw (qva1–t,v. pr.) – 8ydnevee (qvidta III–. in sidist1–o choro) – se:ta, “dddc vocatnr p1–E–hende Nicolai Hvorfra han har hentet disse Oplysninger, angiver han ikke, – maaske er det fra en yngre Afskrift af Hjør-g. lcülfslr. Saafremt de ere rigtige, have altsaa Præbenderne kun for en Del havt Navn efter de Helgene, til hvem Kirkens Altere vare indviede. Derved er ogsaa at mærke, at den nævnte Forf. har faaet St. Annas Navn (efter hvem en Præbende er benævnt) ind ved det af Gunnar Raasvejn opfatte Alter, hvilket maaske kunde antyde en Forbindelse mellem dette og St. Annas Præbende J FrimannsSamling af Stiftelser og Gave- breve, I, S. S opregnes Præbenderne ved Kriftkirken med de samme Navne som hos Edvard Edvardsson, medens der sammesteds S. 4 og 5 meddeles en anden Fortegnelse fra det 17de Aarh., der tildels har ganske andre Navne. – I Absalon Pederssøns Kapitelsbog fra det 16de Aarh. nævnes folgende Præbender: Annæ, Lanrentii, Blasii, Iacobi, Vor Frue og Magni. N. Nieolaysen, Norske Mngasin, I, 190, 191, 225,2b7, 3b5 og 382. Som ovenfor (S. 23). bemærket, var det bergenste Domkapitel forholds- vis fattigt. Af denne Grund tillagde Biskopen det i 1271 flere af Byens M