Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/87

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

75 holdt de følgende Afsnit, idet v her endnu blot skulle beskjæftige os med Skildringen af enkelte mere fremtrædende Begivenheder, der uden at have nogen større Betydning for Byens Historie, dog heller ikke vel kunne forbigaaes i Taushed. J Aaret 1247 gjæstedes Norge- af Kardinal Vilhelm af Sabina, der var sendt af Paven for at krone Kong Haakon Haa- konssøn og i dette Ærinde ankom til Bergen den 17de eller 18de Juni Han forblev derefter idenne By ligetil den 29de Iuli, St Olafs Dag, da Kronlngen foregik med stor Pragt i Kristkirken i Nærværelse af Grkebispen, de fire andre norske Biskoper og en af de to islandske Biskvper, den unge Kong Haakon og Kongens anden Søn, Junker Magnus med mange af Rigets fornemste gejstlige og verdslige Mænd Da Bejret den Sommer var meget regnfuldt, havde man trusset den Foranstaltning at tjelde den hele Bej, hvor Kroningsprocessionen skulde gaa, lige fra Kongsgaarden as, baade oventil og paa Siderne, ligesom deri selve Kongsgaarden var tjeldet, saaledes at man kunde gaa tør fra det ene Hus til det andet. Efterat Kardinalen i Kriftkirken havde kronet Kongen, gav denne –et stort Gjæstebud for den hele Forsamling, hvortil han, da ingen af Kongs- gaardens Haller var stor nok til at rumme alIe, benyttede et for Leiligheden indredet nyopsørt Hus, som egentlig var bestemt til Naust, men nu var tjeldet med farvet Klæde og for øvrigt pragt- fuldt udstyret Ogsaa efter Kroningen forblev Kardinalen i nogle Uger i Bergen, hvor der da afholdte-I et stort Rigsmøde, paa hvilket han gav flere Bestemmelser, af hvilke fornemlig den, der for Frem- tiden ophævede Brugen af Iernbyrd, var af en væsentlig Betydning. Efterat ogsaa disse Forhandlinger vare afsluttede, forlod Kardi- nalen Bergen og drog langs Kysten til Sverige, hvorhen han og- saa var sendt af Paven. Bergens Biskop var paa denne Tid Arne, der var bleven indviet i 1226, efterat Bispestolen i nogen Tid havde staaet ledig efter den i 1224 afdøde Haavard. Denne Arne beklædte meget længe Bispestolen, da han først døde i 1256. Efter ham blev Peter Biskop i Bergen, der ved sin Død i 1270 efter- fulgtes af den kongelige Kansler, Askatin, som igjen døde i 1277, og hvis Estermand, Prædikebroderen Narve indviedes i 1278 og døde i 1304. Efter ham kom Arne Sigurdssøn, som blev indviet i 13o5 og døde i 1314, hvorpaa han esterfulgtes af sin samme Aar indviede Broder, Audsinn Sigurdssøn, der var en af de mærkeligste Prælater, som Norge har havt i Middelalderen Han døde i1330. Aaret efter rammedes Bergen af en meget stor Ulykke, idet den største Del af Byen 4de Juli 1248 gik op i Luer, tilligemed