Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/87

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


75 holdt de følgende Afſnit, idet v her endnu blot ſkulle beſkjæftige os med Skildringen af enkelte mere fremtrædende Begivenheder, der uden at have nogen ſtørre Betydning for Byens Hiſtorie, dog heller ikke vel kunne forbigaaes i Taushed. J Aaret 1247 gjæſtedes Norge- af Kardinal Vilhelm af Sabina, der var ſendt af Paven for at krone Kong Haakon Haa- konsſøn og i dette Ærinde ankom til Bergen den 17de eller 18de Juni Han forblev derefter idenne By ligetil den 29de Iuli, St Olafs Dag, da Kronlngen foregik med ſtor Pragt i Kriſtkirken i Nærværelſe af Grkebiſpen, de fire andre norſke Biſkoper og en af de to islandſke Biſkvper, den unge Kong Haakon og Kongens anden Søn, Junker Magnus med mange af Rigets fornemſte gejſtlige og verdslige Mænd Da Bejret den Sommer var meget regnfuldt, havde man truſſet den Foranſtaltning at tjelde den hele Bej, hvor Kroningsprocesſionen ſkulde gaa, lige fra Kongsgaarden aſ, baade oventil og paa Siderne, ligeſom deri ſelve Kongsgaarden var tjeldet, ſaaledes at man kunde gaa tør fra det ene Hus til det andet. Efterat Kardinalen i Kriftkirken havde kronet Kongen, gav denne –et ſtort Gjæſtebud for den hele Forſamling, hvortil han, da ingen af Kongs- gaardens Haller var ſtor nok til at rumme alIe, benyttede et for Leiligheden indredet nyopſørt Hus, ſom egentlig var beſtemt til Nauſt, men nu var tjeldet med farvet Klæde og for øvrigt pragt- fuldt udſtyret Ogſaa efter Kroningen forblev Kardinalen i nogle Uger i Bergen, hvor der da afholdte-I et ſtort Rigsmøde, paa hvilket han gav flere Beſtemmelſer, af hvilke fornemlig den, der for Frem- tiden ophævede Brugen af Iernbyrd, var af en væſentlig Betydning. Efterat ogſaa disſe Forhandlinger vare afſluttede, forlod Kardi- nalen Bergen og drog langs Kyſten til Sverige, hvorhen han og- ſaa var ſendt af Paven. Bergens Biſkop var paa denne Tid Arne, der var bleven indviet i 1226, efterat Biſpeſtolen i nogen Tid havde ſtaaet ledig efter den i 1224 afdøde Haavard. Denne Arne beklædte meget længe Biſpeſtolen, da han førſt døde i 1256. Efter ham blev Peter Biſkop i Bergen, der ved ſin Død i 1270 efter- fulgtes af den kongelige Kansler, Aſkatin, ſom igjen døde i 1277, og hvis Eſtermand, Prædikebroderen Narve indviedes i 1278 og døde i 1304. Efter ham kom Arne Sigurdsſøn, ſom blev indviet i 13o5 og døde i 1314, hvorpaa han eſterfulgtes af ſin ſamme Aar indviede Broder, Audſinn Sigurdsſøn, der var en af de mærkeligſte Prælater, ſom Norge har havt i Middelalderen Han døde i1330. Aaret efter rammedes Bergen af en meget ſtor Ulykke, idet den ſtørſte Del af Byen 4de Juli 1248 gik op i Luer, tilligemed