Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/85

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


73 og hvor han ſenere forblev liggende. Derfor har denne Høſt-(1233) i Hiſtorien faaet Navn af Haakarlehøſten. Det førſte Møde mellem Kongen og hans Svigerfader, Jarlen, foregik i Kriſtkirkens Skrudhus, hvor Kongen fremſatte haarde Be- brejdelſer imod Jarlen for den Maade, hvorpaa han var gaaet frem i de ſeneſt forløbne Aar. Senere hen foregik deres ofſieielle Sammenkomſt paa et Thing, der afholdtes paa Kriſtkirkegaarden. Kongen var her den, ſom kom førſt og tog Sæde paa ſin Konge- ſtol, omgiven af ſine Raadgivere og Lendermænd og“i Nærværelſe af de i Byen forſamlede Biſkoper Jarlen kom ſenere til Thinget med ſine Mænd. Da disſe ſaa, at der ikke var indrettet Sæde til ham paa den Stol, hvorpaa Kongen havde ſin Plads, maatte de førſt ſkaffe ham en egen Stol. Forhandlingerne aabnedes af Dagſinn Bonde, hvorpaa Kongen ſelv ſteg op og i en Talend- viklede de Grunde, ſom han havde til at være misfornøjet med Jarlen. Efter ham kom ogſaa hans Lendermænd med de Bebrej- delſer, ſom de havde at fremſætte mod denne. Skule fik førſt Ordet, efterat de øvrige vare færdige Han viſte ſig da i Beſiddelſe af megen Veltalenhed og forſtod – idetmindſte tilſyneladende — at gjendrive alle de Bebrejdelſer, ſom vare fremſatte mod ham, idet han derhos erkjendte, at det var hans Skyldighed at tjene Kongen, men ſagde, at Lendermændene kun fortjente Utak, fordi de paa en ſaadan Maade ſøgte at trænge ſig imellem“ham og Kongen med ſine Bag- vaſkelſer. Da han imidlertid ogſaa kom med Udfald, der maatte være meget ſaarende for Kongen, havde denne hans tilſyneladende Jndrømmelſe ikke nogen forſonende Virkning. Kong Haakon blev endog ſaa vred over de Bemærkninger, hvormed Jarlen kom frem i ſin Tale, at han rejſte ſig fra ſit Sæde, gik ind i Kirken og bad Alle, ſom vilde tjene ham, at følge ham derind. Mængden af de forſamlede fulgte efter, medens Jarlen og hans Mænd gik til ſine Skibe, og ſaaledes ſyntes foreløbig alle Udſigter til et mindeligt Opgjør for denne Gang at være forſvundne Jmidlertid gjorde dog Biſkoperne et Forſøg paa at mægle et Forlig, og dette kom da ogſaa ved deres Beſtræbelſer iſtand, men udelukkende efter de af Kongen opſtillede Betingelſer Hvilke disſe vare, angives forøvrigt ikke nærmere; men af ſenere, lejlighedsvis forekommende Antyd- ninger, kan det dog ſees, ligeſom det ligger i ſelve Sagens Natur, at Kongen har benyttet det Overtag, han ved denne Lejlighed havde erholdt, til at faa omgjort mindſt et, ſandſynligvis ogſaa flere