Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/82

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


70 Forlig mellem Kongen og Jarlen, formodentlig paa de ſamme Be- tingelſer, ſom forrige Aar- I de nærmeſt paafølgende Aar, bl. a. under Fejden med Rib- bungerne, fremtræder Bergen hyppig ſom kongelig Reſidensſtad, hvor baade Kongen og Jarlen iRegelen holdt til, navnlig om Vinteren. Denne Stad blev ogſaa af Kong Haakon udſeet til Samlingsſted for det tredie Rigsmøde, der efterat han i 1222 havde fyldt ſit attende Aar-, blev beſluttet afholdt for at afgjøre hans og Jarlens gjenſidige Forhold for Fremtiden, og hvortil Rigets bedſte Mænd ſkulde indkaldes. Dette Møde begyndte 29de Juli 1223. Mange Repræſentanter for Lendermandsariſtokratiet og den højere Eejſtlig- hed, mange Lagmænd og de bedſie Bønder af hvert Fylke indfandt ſig ved denne Anledning, ſaaledes at det viſtnok var med fuld Ret, at Samtiden betragtede dette Rigsmøde, ſom den meſt udvalgte For-ſamling, der indtil den Tid havde været afholdt iRorge. For- uden Kongen og Skule vare ogſaa den tidligere Thronprætendent, Sigurd Ribbung,“ Orknøjarlen Jon, Skules Broderſøn, Guthorm og Udſendinge fra Haakon Galins Søn, Junker Knut tilſtede. Jnden det egentlige ſtore Møde holdtes der en Række af forberedende Sammenkomſter, hvorved Høvdingerne og deres Raadgivere traf fam- men, ſnart i ſtørre, ſnart i mindre Antal. Efter disſe blev den hele Forſamling tilſagt til at møde i Kongsgaardens Træhal Søn- dag efter den førſte Mariemesſe, 20de Auguſt Da alle paa denne Dag vare forſamlede og havde indtaget ſine Sæder, holdt Kongen ſelv en til Erkebiſkopen henvendt Tale, hvori han omtalte Øjemedet med Mødets Jndkaldelſe, at afgjøre, hvem der var den til Thronen nærmeſt berettigede, og bad ham ytre ſig derom efter ſin Overbevisning uden nogen Perſons An- ſeelſe, da han nu kjendte Beſkaffenheden af de Fordringer, ſom vare fremſatte fra dem, ſom troede, at have nogen Ret til Thronen. Erkebiſkopen nævnte derpaa, hvilke Prætendenter der var til Thronen, og de Grunde, hvorpaa de byggede ſine Fordringer, men ytrede tillige, at han anſaa det bedſt, at de øvrige tilſtedeværende ogſaa udtalte ſig om denne Sag. Skule Jarl kunde mt ikke længere ſtyre ſig, men greb umiddelbart efter Erkebiſkopen Ordet for at hævde ſine Rettigheder, ſom den, der i Egenſkab af den ſidſtafdøde Konges Broder var den nærmeſte Arving til Thronen efter St Olafs Lov. Dette fandt ikke Kongen, at han med Rolighed kunde høre paa, og afbrød derpaa Jarlen med den Bemærkning, at hans Arveret efter Kong Jnge ikke ſtrakte ſig til Riget, hvilket igjen fremkaldte et Svar fra Jarlen. Da Kongen atter aſviſte denne Paaſtand, og det