70 Forlig mellem Kongen og Jarlen, formodentlig paa de samme Be- tingelser, som forrige Aar- I de nærmest paafølgende Aar, bl. a. under Fejden med Rib- bungerne, fremtræder Bergen hyppig som kongelig Residensstad, hvor baade Kongen og Jarlen iRegelen holdt til, navnlig om Vinteren. Denne Stad blev ogsaa af Kong Haakon udseet til Samlingssted for det tredie Rigsmøde, der efterat han i 1222 havde fyldt sit attende Aar-, blev besluttet afholdt for at afgjøre hans og Jarlens gjensidige Forhold for Fremtiden, og hvortil Rigets bedste Mænd skulde indkaldes. Dette Møde begyndte 29de Juli 1223. Mange Repræsentanter for Lendermandsaristokratiet og den højere Eejstlig- hed, mange Lagmænd og de bedsie Bønder af hvert Fylke indfandt sig ved denne Anledning, saaledes at det vistnok var med fuld Ret, at Samtiden betragtede dette Rigsmøde, som den mest udvalgte For-samling, der indtil den Tid havde været afholdt iRorge. For- uden Kongen og Skule vare ogsaa den tidligere Thronprætendent, Sigurd Ribbung,“ Orknøjarlen Jon, Skules Brodersøn, Guthorm og Udsendinge fra Haakon Galins Søn, Junker Knut tilstede. Jnden det egentlige store Møde holdtes der en Række af forberedende Sammenkomster, hvorved Høvdingerne og deres Raadgivere traf fam- men, snart i større, snart i mindre Antal. Efter disse blev den hele Forsamling tilsagt til at møde i Kongsgaardens Træhal Søn- dag efter den første Mariemesse, 20de August Da alle paa denne Dag vare forsamlede og havde indtaget sine Sæder, holdt Kongen selv en til Erkebiskopen henvendt Tale, hvori han omtalte Øjemedet med Mødets Jndkaldelse, at afgjøre, hvem der var den til Thronen nærmest berettigede, og bad ham ytre sig derom efter sin Overbevisning uden nogen Persons An- seelse, da han nu kjendte Beskaffenheden af de Fordringer, som vare fremsatte fra dem, som troede, at have nogen Ret til Thronen. Erkebiskopen nævnte derpaa, hvilke Prætendenter der var til Thronen, og de Grunde, hvorpaa de byggede sine Fordringer, men ytrede tillige, at han ansaa det bedst, at de øvrige tilstedeværende ogsaa udtalte sig om denne Sag. Skule Jarl kunde mt ikke længere styre sig, men greb umiddelbart efter Erkebiskopen Ordet for at hævde sine Rettigheder, som den, der i Egenskab af den sidstafdøde Konges Broder var den nærmeste Arving til Thronen efter St Olafs Lov. Dette fandt ikke Kongen, at han med Rolighed kunde høre paa, og afbrød derpaa Jarlen med den Bemærkning, at hans Arveret efter Kong Jnge ikke strakte sig til Riget, hvilket igjen fremkaldte et Svar fra Jarlen. Da Kongen atter asviste denne Paastand, og det
