s9 trufne Aftale Efter Jarlen blev derpaa Hyldingseden aflagt af L–endermcendene, saa af Hirdstjorerne, de haandgangne Mcend, Kongens Gjcester og tilsidst Bønder-ne, og dermed var den hele Akt assluttet og Haakon Haakonssøns Kongeveerdighed ogsaa højtidelig anerkjendt af Gulathingslagens Mcend, der i den følgende Tid stadig viste sig som Kong Haakons tro Mænd under de gjentagne Forsøg, som Skule Jarl gjorde paa at faa omgjort den nu trufne Ordning. Medens i Sverres Tid det vestensjeldske Norge længe havde været Hovedarnestedet for den Modstand, han mødte, var For- holdet nu i den Grad bleven sorandret, at dets Befolkning var den bedste Støtte for hans Æt, medens Thrønderne, der altid havde hjulpet Sverre, nu havde overført sin Hengivenhed paa en anden Æt Allerede i det meste Aar, 1218, blev Bergen paany Skuepladsen for vigtige Forhandlinger ved det da afholdte Rigsmøde, hvorom der samme Vaar var trusset Aftale under Kongens og Jarlens Nær- værelse i Thrøndelagen Forholdet imellem disse var da meget spaudt, fornemlig fordi Jarlen bestred Paalideligheden af, hvad der fortaltes om, at den unge Konge var en Søn af Haakon den Tredje, og for at faa dette bragt paa det rene kom de nu begge om Som- meren sammen i Bergen, hvor ogsaa Erkebiskop Guthorm, Biskop Rikolas af Oslo, Biskop Henrik af Staoanger, Biskop Ivar af Hamar og Biskop Bjarne af Orknøerne kort efter indfandt sig, tillige- med mange andre Gejst1ige, Lagmand og de bedste Bønder Skule, som indsaa, hvor vigtigt det ved en Lejlighed, som denne, var at have Gejstligheden paa sin Stde, holdt sig den hele Tid meget sammen med Biskoperne, for derved gjennem sine Samtaler at kunne paavirke disse for sine Interesser Nesultatet af disse stadige Sammenkomster kom ogsaa snart for en Dag, idet Erkebiskopen og Jarlen opstillede den Fordring, at Kongen for at bevise sin Adkomst til Thronen skulde opfylde et Løfte, som han tidligere havde givet, om at lade sin Moder bære Iernbyrd. Uagtet Kongens egne Om- givelser tilskyndede ham til at afvise den, var Haakon dog eftergi- vende nok til at indgaa derpaa, og faa Dage efter underkastede ogsaa Kongemoderen sig Gudsdommen, med det Udfald, at hendes Haand, da den paa den bestemte Dag efter Jernbyrden atter blev løst, befandtes at være aldeles uskadt Jarlens og Grkebifkopens Plan var dermed mislykket. Der holdtes derefter et nyt Thing paa th:iftkitkegaarden, hvor Erkebiskopen kundgjorde udfoldet af Gudsdonnnen og satte Bans Straf for Enhver, som herefter ytrede Tvivl om Kongens Hetkomst, ligesom der nu slnttedes et nyt
