Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/81

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


s9 trufne Aftale Efter Jarlen blev derpaa Hyldingseden aflagt af L–endermcendene, ſaa af Hirdſtjorerne, de haandgangne Mcend, Kongens Gjceſter og tilſidſt Bønder-ne, og dermed var den hele Akt aſſluttet og Haakon Haakonsſøns Kongeveerdighed ogſaa højtidelig anerkjendt af Gulathingslagens Mcend, der i den følgende Tid ſtadig viſte ſig ſom Kong Haakons tro Mænd under de gjentagne Forſøg, ſom Skule Jarl gjorde paa at faa omgjort den nu trufne Ordning. Medens i Sverres Tid det veſtenſjeldſke Norge længe havde været Hovedarneſtedet for den Modſtand, han mødte, var For- holdet nu i den Grad bleven ſorandret, at dets Befolkning var den bedſte Støtte for hans Æt, medens Thrønderne, der altid havde hjulpet Sverre, nu havde overført ſin Hengivenhed paa en anden Æt Allerede i det meſte Aar, 1218, blev Bergen paany Skuepladſen for vigtige Forhandlinger ved det da afholdte Rigsmøde, hvorom der ſamme Vaar var truſſet Aftale under Kongens og Jarlens Nær- værelſe i Thrøndelagen Forholdet imellem disſe var da meget ſpaudt, fornemlig fordi Jarlen beſtred Paalideligheden af, hvad der fortaltes om, at den unge Konge var en Søn af Haakon den Tredje, og for at faa dette bragt paa det rene kom de nu begge om Som- meren ſammen i Bergen, hvor ogſaa Erkebiſkop Guthorm, Biſkop Rikolas af Oslo, Biſkop Henrik af Staoanger, Biſkop Ivar af Hamar og Biſkop Bjarne af Orknøerne kort efter indfandt ſig, tillige- med mange andre Gejſt1ige, Lagmand og de bedſte Bønder Skule, ſom indſaa, hvor vigtigt det ved en Lejlighed, ſom denne, var at have Gejſtligheden paa ſin Stde, holdt ſig den hele Tid meget ſammen med Biſkoperne, for derved gjennem ſine Samtaler at kunne paavirke disſe for ſine Interesſer Neſultatet af disſe ſtadige Sammenkomſter kom ogſaa ſnart for en Dag, idet Erkebiſkopen og Jarlen opſtillede den Fordring, at Kongen for at beviſe ſin Adkomſt til Thronen ſkulde opfylde et Løfte, ſom han tidligere havde givet, om at lade ſin Moder bære Iernbyrd. Uagtet Kongens egne Om- givelſer tilſkyndede ham til at afviſe den, var Haakon dog eftergi- vende nok til at indgaa derpaa, og faa Dage efter underkaſtede ogſaa Kongemoderen ſig Gudsdommen, med det Udfald, at hendes Haand, da den paa den beſtemte Dag efter Jernbyrden atter blev løſt, befandtes at være aldeles uſkadt Jarlens og Grkebifkopens Plan var dermed mislykket. Der holdtes derefter et nyt Thing paa th:iftkitkegaarden, hvor Erkebiſkopen kundgjorde udfoldet af Gudsdonnnen og ſatte Bans Straf for Enhver, ſom herefter ytrede Tvivl om Kongens Hetkomſt, ligeſom der nu ſlnttedes et nyt